2020, Mit liv

Jeg må være den dårligste blogger, men der er også bare sket så meget siden jeg sidst skrev, og jeg tænker ofte på hvad jeg kan opdatere om. Der er jo sket rigtig meget i vores lille familie, Markus er begyndt at være meget mere mobil, kan nu trille om på maven, som er hans fortrukne måde at ligge på for tiden, og han er ivrigt igang med at lære at kravle. Jeg har brugt alt for meget af min barsel på at bekymre mig over hans søvn (eller mangel på samme), men jeg er endelig ved at acceptere at der bare sker for meget udviklingsmæssigt konstant til at han kan finde ro, men han sover så til gengæld ret fint om natten, ofte kun med få opvågninger. Men jeg har været smadret siden vi gik over til vintertid, og det er nærmest bare ren overlevelse lige nu 😬 jeg var begyndt at træne lidt igen, men har måtte droppe det – jeg har overhovedet ikke energien til det og ofte tror jeg faktisk ikke engang jeg får spist nok og igen, nok også derfor jeg er træt 😴

Vi er måske endelig ved at være der hvor der er nogen der kan passe ham, så vi lige kan være os selv nogle timer, tage ud og spise, eller hvad vi end har lyst til (ærligt, vi snakker om alt det vi vil, men det ender jo nok med at vi crasher tidligt og sover “længe”). Det kræver dog nok en kæmpe portion søvntræning og tålmodighed fra os, han gør det sgu ikke helt nemt for os, når han overhovedet ikke er fan af sut. MEN… når vi så får det til at fungere, så tror jeg vi bliver glade og det er jo helt sikkert kampen værd 💪🏻

Men derudover er det jo vildt at følge hans udvikling, og jeg sidder nogle gange og er lidt ked af at babyfasen (størrelsesmæssigt) var så lille, fordi han er stor og tung nu (tror seriøst han bliver 2 meter høj), hvilket gør at jeg ofte glemmer hvor lille han i virkeligheden er. Han er igang med at kravle og bliver virkelig frustreret når det ikke lige går efter hans hoved, og han er begyndt at snakke mere og det er bare så dejligt – han får mig virkelig til at grine, og det er desværre rigtig lang tid siden jeg sådan oprigtigt har grint og været lykkelig 🥰

Det bliver spændende at se hvad der sker for os i 2021. Selvom jeg synes baby har været mere udfordrende end jeg lige havde regnet med, så vil jeg 100% gerne have en til. Jeg savner nogle gange at være gravid (var nok også ret heldig med min første graviditet), men det er jo ikke “bare” lige at få en til. Vi er også igang med at kigge på lejlighed, så vi kan få mere plads, flere “luksusting” (opvaskemaskine, vaskemaskine etc.) og et værelse til Markus – selvom jeg har svært ved at forestille mig at jeg nogensinde vil lade ham forlade min side i soveværelset ❤️

Uncategorized

Jeg havde egentlig tanker om at nævne nogle ting som måske er tabuer at sige. Jeg skal ærligt indrømme at det tog mig 10 dage at forelske mig i min søn. Før det var jeg meget ked og sur på ham, fordi han havde taget min frihed fra mig, og jeg var hunderæd for at jeg havde fået fødselsdepression, fordi jeg græd seriøst hver dag op til den dag, endnu mere over krisen med amning, som jeg var mega tæt på at opgive. Og det er virkelig ikke alle der har den der “love at first sight” med deres barn, og jeg var der 100% for mit barn, men fuck det hele var hårdt. Det hele ændrede sig først da jeg indså, at det var okay at han faktisk godt kunne ligge alene, uden at jeg skulle være der.

Når man får et barn, så er der jo en del der ændrer sig. Måske også især når man har valgt at amme, som jeg har gjort. Det kan godt irritere mig nogle gange, fordi jeg savner virkelig noget frihed, men på den anden side, så er det ikke noget jeg kan give slip på, også selvom jeg har sagt til mig selv at jeg ville stoppe omkring 3 måneder eller når han starter på skemad, men selv der skal han jo hovedsageligt have mælk som næring, og så bliver jeg vel også lidt ved. Også selvom jeg lidt hader det, men igen, jeg kan ikke få mig selv til at stoppe, men jeg er begyndt at tænke at jeg går efter det anbefalede, altså omkring det tidspunkt han er 6 måneder.

Men der er nogle ting, som jeg bare må acceptere er ændret i et langt stykke tid. Man får ikke rigtig varm kaffe længere, der er altid en der lige skal have mad, lige som jeg har sat mig med en varm kop kaffe. Maden skal næsten også lynspises, fordi igen, lige som jeg tænker jeg vil have 5 minutter for mig selv, så er der en lille en der bliver sulten eller har brug for min opmærksomhed. Jeg er stadig igang med at prøve at få ham til at sove lur, men det er bare ikke altid han vil det når han ligger for sig selv, og så er han også bare for lille til at få rutine i det, men jeg prøver selvfølgelig at putte når jeg kan se han er træt, men så ender han med måske kun at sove 30 minutter, og jeg står i 20 minutter måske og prøver at vugge ham i søvne (ikke sjovt når man er begyndt at træne igen).

Og så skal jeg da også lige nævne at det har taget mig to dage at skrive dette indlæg. Det har ændret lidt karakter hen ad vejen, og der er bare nogle ting der har ændret sig, sådan er det når man vælger at få et barn, og det kræver så meget tålmodighed, han gør jo intet med vilje eller for at irritere mig, men nogle dage kan man bare godt mærke at det er hårdt at skulle være så meget på for et andet menneske, men vil så også sige; størstedelen af tiden er det virkelig rart, jeg elsker ham, han er god mod os og mig og det er jo ene og alene fordi jeg har valgt at amme, at tingene er svært for mig, for jeg er ligesom den eneste der kan give mad, og han bliver altså sulten tit, også midt om natten, og det er jo bare sådan det er! Jeg er heldigvis ikke alene og kan få lov til at sove længe hvis jeg har brug for det, fordi så ammer jeg bare og sover videre, mens min kæreste står op med ham, men når han er så lille, så er det jo bare mor der er den bedste. Jeg elsker min søn og ville ikke bytte denne tid for noget, men jeg synes altså også godt at man må have lov til at sige at det er svært.

2020, Mit liv

Jeg kan se at jeg senest den 3. juni har skrevet et indlæg. Det var mens jeg var gravid. Jeg kan dårligt huske den sidste tid, men jeg er ret sikker på at jeg sov/hvilede mens jeg kunne og ventede spændt på hvornår fødslen mon skulle gå igang.

Jeg mener at huske at slimproppen gik om lørdagen og jeg fik langsomt i løbet af mandagen veer. Jeg prøvede at time dem, men det var håbløst. Mandag aften ringede vi til fødegangen og jeg kom ind og blev tjekket. Jeg nåede dårligt hjem med min lille “cocktail”, før veerne gik igang. Da jeg ankom var jeg et par cm åbent og fik lavet noget hindeløsning, noget jeg hurtigt glemte alt om. Det var vist nok også derfor det gik så hurtigt, for jeg var tilbage og indlagt kun et par timer efter, 5 cm åben og kort tid efter fik jeg epidural. Så var det jo bare ventetiden, jeg husker ikke at vi lavede det store andet end at vente. Omkring klokken 17 begyndte presseveerne og jeg fødte ved 20-tiden. Mind mig om at få slukket for epidural til næste fødsel, for jeg kunne intet føle af presseveer, jeg kunne kun se på skærmen at de var på vej, efter jordemoder vist fortalte at det var tid. Det endte med at min søn blev taget med sugekop (eller hård kop, hvad hedder det egentlig?) og jeg måtte opereres i 2-3 timer for at få bristningerne syet sammen.

Tror det først er nu, lidt over 2 måneder efter fødslen, at jeg egentlig føler mig sådan helt ovenpå. Kroppen helede nok hurtigere end min psyke. Jeg har ekstremt svært ved de ændringer en graviditet og fødsel har sat på min krop. Jeg ammer, og føler ikke rigtig at jeg kan tillade mig (endnu) at løfte som jeg gjorde før. At jeg så har været over 80 dage væk fra træning og kun kan løfte min kettlebell på 8 kg uden at blive mega øm er så noget helt andet. Men jeg synes også at jeg skal spise nok, til at danne nok mælk til min søn – i hvert fald nogle måneder endnu. Men jeg er ved at blive skør i den her krop, som jeg ikke rigtig føler jeg kan være mig selv i. Det er ikke min krop, den jeg ser i spejlet. Fair nok at andre kan være tilfreds for ekstra kg, løs hud og brede hofter – det er som sådan heller ikke det der irriterer mig. Men det er at det hele hænger, at jeg føler mig svag, for blød. Ligemeget hvor meget kæresten fortæller mig hvor lækker jeg er, hvis jeg ikke føler mig tilpas, så er det sådan det er, og så må jeg ændre det.

Men hold nu kæft hvor det hele på en måde også burde være pisse ligegyldigt, når man har fået sådan en dejlig søn ud af det, som vi har. Det fandme hårdt, det der amning, men det ville MME også være, det kan jeg ikke få mig til at give ham som eneste næring. Jeg får heldigvis sovet mere end de første uger, men afbrudt søvn kommer aldrig til at være fedt. Men det hele er også lidt hyggeligt stadig og jeg glæder mig til at han kan mere og mere, og jeg er sgu stolt af ham og mig selv. Tror overhovedet ikke jeg var forberedt på hvordan det ville være at blive mor, men jeg synes sgu at jeg har klaret det ret godt indtil videre!

2020, Baby, Bøger, Mit liv

Det er en meget underlig tid for os, for vi venter jo egentlig bare på at vores søn beslutter sig for at han er klar til at komme ud til os. Vi prøver at få tiden til at gå med hvad vi plejer, men vi er begge optaget af mange andre tanker. Jeg tager det så roligt som jeg nu kan, men jeg er alligevel stadig typen der har svært ved at sidde stille og ‘lave ingenting’, så jeg gør stadig rent og rydder stadig op. Jeg har droppet træningen, så jeg prøver at læse, se YouTube, holde mig opdateret på de forfærdelige ting der sker i verden for tiden. Det er alligevel svært for mig at blive færdig med de vigtige ting, fordi jeg stadig mener at der er nok tid til at nå det hele. Lige så åndssvagt at jeg jo også stadig mener jeg kan det hele. Men vi har fået samlet bedside crib, aftalt hvornår vi skal have barnevognen ind, fået vasket hans tøj, fået de sidste vigtigste ting på plads, så vi er jo egentlig klar til hans ankomst, men for mig fylder fødslen stadig rigtig meget. Jeg ved jo det kommer til at gøre ondt, men jeg ved jo ikke hvordan jeg kommer til at takle det hele, og eftersom jeg jo aldrig har prøvet det, så er jeg da nervøs for hvordan det kommer til at gå, og hvordan min krop kommer til at være bagefter. Jeg bliver ved med at sidde og kigge på tøj til bagefter, men alligevel opgive, fordi jeg ved jo ikke hvordan det hele kommer til at se ud, og det er da også mega naivt at tro at jeg kan købe tøj nu – men det er bare noget man kan få tiden til at gå med? Men nu vil jeg se lidt Friends (som jeg faktisk er ved at blive lidt træt af) og forsøge at læse..

2020, Goodiebox, Hudpleje, Skønhed

Jeg har i dag modtaget maj-boksen fra Goodiebox, og kan vi først lige bruge lidt tid på at kigge på hvor flot selve kassen er? 😍 Den bliver jeg glad for at skulle have med i samlingen! Men de har jo for nyligt lavet noget nyt med elektronisk pamflet, og jeg er egentlig fan af det, men så kan jeg jo ikke lade vær med at gå ind og kigge hvad der er i kassen – og stalker i forvejen BE og SE, for at se hvad der muligvis kunne være i kassen.. selvom jeg er lidt skuffet, så er der stadig ét af produkterne som lidt stikker ud for mig;

Dette produkt fra Huygens må nok være det jeg er mest spændt på at prøve, mest på grund af de naturlige ingredienser (faktisk hele 99%), men også fordi jeg ikke går med særlig meget makeup, og ikke regner med at kunne bruge de fleste af produkterne i denne måneds boks, men jeg elsker derudover også produkter man kan bruge i badet, som en lille ekstra luksus (for nej, jeg bruger ikke bodyscrub hver gang jeg er i bad), og den har en helt vildt fantastisk duft, som virkelig får mig tilbage til sydens varme, sol og sommer ☀️

De andre produkter er også nogle jeg kan bruge, men som jeg stadig er lidt skuffet over, i forhold til det indhold der har været i de to seneste bokse jeg har fået. Som kommende mor, så er jeg glad for en læbepomade med lidt farve i. Jeg bruger ikke makeup, så micellar water er lidt useless for mig, men jeg kan bruge det til noget andet, så det er egentlig fint nok. Jeg bruger ikke rigtig andet makeup end mascara, så en blush ved jeg ikke hvor meget jeg kommer til at bruge, men den her fra Bellapierre i farven Amaretto er stadig mega fin og neutral i farven, så hvis jeg brugte makeup (eller havde lyst til at dulle mig lidt op), ville det helt sikkert være noget jeg ville tilføje til min makeuprutine!

Hårklemmen synes jeg ikke rigtig er noget vildt, heller ikke selvom den er lavet specielt i samarbejde med Goodiebox, det er ikke noget jeg ville gå ud med, men det er rart når man har krøller, at have noget man kan trække håret tilbage med, som ikke ødelægger krøllerne.

Har i modtaget boksen og hvad synes i om produkterne? Eller er der nogle af produkterne i kunne tænke jer at prøve?