New Year’s Eve Reflection // 2015 Is Almost Over

1. Hvad har du lært om dig selv i år?
At jeg er stærkere end jeg tror. Jeg har haft lidt modstand dette år, med hensyn til arbejde, og det betød at jeg blev sagt op.

2. Hvilke forhold betød mest for dig i år, og hvorfor?
Forholdet til min søster. Jeg har aldrig haft så mange lange samtaler med hende før, men det er så rart at snakke med hende og noget vi begge har meget tæt.

3. Hvad var en af de største udfordringer, du stod overfor i år, og hvordan har du håndtere det?
Som sagt, det at miste arbejdet er hårdt, men den måde det skete for mig, synes jeg var endnu værre. Jeg har flere måneder mødt modstand hver evig eneste dag på arbejde, som gjorde at jeg mistede arbejdsglæden. Jeg er glad for at komme væk, det var et toxic miljø, men det ville have været så meget bedre at kunne gøre det selv, fordi man havde fundet et andet job.

4. Hvad var den bedste bog, du læste i år?
Jeg er blevet lidt vild med forfatteren Rainbow Rowell og læste for ikke så lang tid siden Eleanor and Park og det var nok en af de bedste jeg har læst i år. Den var så sød, og var ikke helt tilfreds med slutningen, men det er romantikeren i mig. Ellers var den rigtig god og glæder mig til at læse flere bøger af forfatteren næste år 🙂

5. Hvad var din største personlige forandring fra januar til december?
Jeg mener selv at jeg er blevet mere sikker på mig selv. Er blevet bedre til at sige fra, hvis jeg føler at jeg bliver behandlet forkert og er ikke bange for at have mine egne meninger (tænk at man har været så mange år om det). Jeg er blevet bedre til at gøre ting, som jeg egentlig er bange for at gøre, men gør det fordi det er nødvendigt og der er kun kommet gode ting ud af det!

6. Hvad er den bedste beslutning du har taget i år?
Beslutningen om at tage til bloggertræf var uden tvivl den bedste beslutning, fordi jeg har indset, hvor søde nogen kan være. Når jeg tænker tilbage på 2015, så er det helt klart en af de første ting jeg tænker på, fordi det var sådan en stor beslutning af møde så mange jeg ikke kendte, men det var simpelthen den bedste dag nogensinde. Og så det at starte bloggen op igen, det har jeg virkelig savnet – også selvom der ikke er så mange der kommer forbi endnu.

7. Hvad er dine mål for næste år?
Næste år håber jeg er året, hvor jeg flytter hjemmefra. Jeg vil gerne være mere positiv, og ikke lade små ting irritere mig. Jeg vil også rigtig gerne læse mere, fordi det har gjort mig så glad. Jeg vil gerne være mere selvstændig og så selvfølgelig shoppe mere. Mange ting, men tror mange af målene er nogle der kan lade sig gøre, og egentlig bare er en naturlig udvikling personlighedsmæssigt, som jeg er igang med.

Hvordan har dit år været? 🙂 

 

You may also like

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.