My Life Lately

_DSC2249Jeg tænkte at jeg måtte have et personligt indlæg ind mellem alle de sponsorerede. Det irriterer mig bare, at jeg ikke rigtig har haft tid, men på den anden side, så har der været en meget god grund til at jeg ikke har haft tid. Jeg er nemlig igang med at søge elevplads, og jeg har snakket meget om det i forbindelse med at jeg sluttede min HGS. Jeg har været heldig at få nogle samtaler og det har jeg brugt meget tid på. Billedet er forresten fra i fredags, og jeg tror at alle fik nogle rigtig gode billeder den aften. Jeg har ikke redigeret noget overhovedet, og jeg har været så vild med det at det lige nu er blevet min wallpaper.

Jeg har ikke lavet Goodiebox unboxing denne måned, som jeg ellers plejer at ville have oppe ret tidligt. Det er dels fordi jeg ikke har haft tid, og så også fordi jeg egentlig ikke var særlig imponeret over indholdet, men det er da ting jeg kan bruge, så denne gang er der ikke noget jeg har lyst til at smide væk.

Jeg er desværre ved at blive lidt syg, og selvom der aldrig er et godt tidspunkt at blive syg på, så tror jeg det her er en af de gange det passer lidt bedre. Der er jo påskeferie. Jeg har godt nok nogle indlæg jeg skal lave, men jeg ville som sagt først have det her op, lige for at opdatere jer (hvis der overhovedet er nogen der læser med). Og så har jeg fødselsdag på lørdag, hvor jeg fylder 24 år. Jeg skal nok være alene det meste af dagen, men det er okay. Jeg har aftalt med mig selv at jeg skal have pandekager til morgenmad. Det glæder jeg mig alt for meget til, men det er sgu lang tid siden jeg har fået pandekager!

Meget random indlæg. Troede ikke det ville blive så langt som det blev, fordi jeg synes ikke at der er sket så meget, men dejligt at være lidt mere personlig? Jeg kan ikke slev lide når man kan se andre blogge har alt for mange sponsorerede indlæg, så jeg har selvfølgelig heller ikke været særlig glad for at min blog er blevet sådan. Det har slet ikke været planerne.

Skærmbillede 2016-03-20 kl. 20.55.43

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.