Hvad skal der ske med bloggen?

Jeg startede den her blog, da det hele så lidt sort ud. Jeg havde mistet mit job, jeg skulle igang med en HGS og tænkte at jeg da havde tid nok til at have en blog. Men det kræver nok meget mere end jeg lige havde regnet med, jeg tænkte alle de forkerte ting om, hvad der skulle til for at få lidt opmærksomhed og nogle læsere forbi min blog. Jeg kan godt forstå at folk ikke er kommet mere forbi, da den jo har været fyldt med sponsorerede indlæg og jeg vidste udemærket godt at ingen ville læse det, fordi jeg ikke selv orker en blog kun med det.

Men hvad der skete var, at jeg ret tidligt i min jobsøgning fik jeg en skide god elevplads, som jeg så startede på her i september. Men skulle så tro at jeg havde tid til at blogge, men egentlig ikke, da ens fagforening og jobcenter stadig vil have at man skal søge 2 job pr. uge, og selvom de også selv mente det var åndssvagt når de alle vidste at jeg havde noget, så søgte jeg videre og endte med at få et job, som tog rigtig meget af min energi, fordi hver evig eneste time jeg var på arbejde var en udfordring for mig – hvilket var tydeligt for både mig og min chef. Jeg endte med at slutte det inden de 3 måneder, vidste jo også godt at jeg havde elevplads og “arbejde”, så havde ingen stress.

Men nu er jeg startet, jeg har været der 2,5 uge og jeg er allerede faldet godt til. Jeg har fundet ud af, at jeg er ekstremt lærenem og har hurtig fået fat på “alt det nemme” man kunne sætte mig til – som jo aldrig rigtig er det helt nemme, men efter meget kort til har jeg mine egne arbejdsopgaver, som jeg kan lave lige så snart jeg møder på arbejde. Grundet arbejdstiden ser jeg nu en mulighed for at kunne blogge igen, men mangler lidt inspiration. Fordi jeg interesserer mig jo for skønhed, men har ikke lyst til at bloggen kun skal handle om det. Jeg har ikke særlig meget forstand på stil. Lidt træning kan jeg da gøre mig klog på, men ikke nok til at turde fortælle folk “mine hemmeligheder”.

Så det er i tankeboks lige nu, men jeg ønsker stadig at køre bloggen videre, men jeg må finde på nogle nye ting – måske den skulle være mere ærlig, personlig, uden skam?

You may also like

1 kommentar

  1. Synes godt du kunne bruge bloggen til det personlige også. Ville navnet på dit domæne jo også passe fint til. 😀 Et sted hvor du kan være personlig og ærlig og dele dine interesser. 😀 Så jeg synes helt klart du skulle gøre den personlig også. Tror det ville tiltrække besøgende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *