The Sun is Also a Star

fullsizeoutput_da5

Det er de to bøger jeg skal nå at få læst i år, for at nå mit Goodreads mål. Et simpelt mål på 10 bøger, jeg satte det måske lidt højt, men jeg havde jo ikke regnet med at jeg ville have så travlt. Men dem her købte jeg altså da jeg tog til Bristol alene her for en lille uge siden. Jeg er først gået igang med at læse “The Sun Is Also A Star” her i weekenden, hvor jeg var til min nevøs barnedåb i Aalborg (lang togtur, hvor jeg dog brugte mere tid på at glo ud af vinduet og sove, hov!). . Jeg elskede hendes (Nicola’s) første bog, “Everything, Everything”. Jeg elsker hendes måde at skrive på. Og selvom jeg nok burde læse noget der er lidt mere for voksne, så falder jeg tit for sådan noget young adult bøger, lidt kærlighed osv., men det er der vel intet galt med, vi er så dejlig forskellige.

Jeg overvejer lidt at lave et indlæg med et lille recap af året.. Der er simpelthen sket så meget, og det er endda altsammen positivt. Jeg havde sidste år til jul sat mig for, at det her (året 2016) skulle være MIT år. Der skulle ske noget, jeg skulle udfordre mig selv, jeg skulle have den bedste elevplads, jeg skulle rejse alene, skulle sige mere fra og leve livet som jeg gerne vil.. Selvom det ultimative mål ville være at kunne flytte hjemmefra, så er der ingen udsigt til det på nuværende tidspunkt. Jeg drømmer dog stadig om at bo i England, det startede her i løbet af året, fordi jeg tænkte at jeg kunne bruge min erfaring og min skide gode uddannelse til et eller andet. Jeg føler mig bare hjemme i England, jeg ved ikke hvad der er med det land. De er så venlige. Og de har billige bøger (og Primark) 😁

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.