Maj Favoritter

Hver gang jeg skulle igang igen, efter min lange pauser, så siger jeg altid at det skal være et “mine favoritter” indlæg, men nu kommer det altså! Det er dem jeg i denne måned er gået tilbage til at bruge, fordi jeg bare ved det fungerer. Det er meget få favoritter, da jeg ikke har brugt noget nyt makeup eller hudpleje, som jeg kan sige mere om. Jeg tester dog for tiden den nye Hydra Genius fra L’Oréal, som sagtens kunne ende i næste måneds favoritter!

Jeg har længe ønsket at have lidt lettere makeup på, nogle måneder har jeg haft cc eller bb creams på, og det er ikke fordi de har gjort det super slemt mht til min fedtede hud, men.. tror ikke den type produkter er lavet til fedtet hud og det må man bare acceptere. Men jeg er gået tilbage til en foundation igen, fordi jeg bare ved at den holder hver evig eneste gang, og det er Max Factor 3 in 1 foundation. Sammen med min Maybelline Fit Me concealer er det bare en perfect base! Jeg har også været super glad for GOSH Boombastic Swirl mascara, den er meget sort og nem at bygge op og giver vipperne volume, uden at det hele klumper sammen.

Maj måned har bare været rigtig god. Min søster blev gift og jeg fik lov til at tage billeder af hende og hendes mand (min svoger, den skal jeg lige vænne mig til at sige), og jeg var så nervøs dagene før, men det gik helt fint og lige nu er jeg bare lykkelig over at de har valgt mig til den opgave – at få mulighed for at fange de små øjeblikke, det er guld værd. Jeg fik også lov til at være brudepige, og jeg er så glad for at jeg måtte være en del af hendes store dag og komme helt tæt på ❤️

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.