Efter aknebehandling…

Jeg har tidligere på bloggen snakket lidt om, at jeg for nogle år siden har været i behandling for akne. Nok en meget kendt behandling med et a-vitamin-lignende middel, eller isotretinoin, som det også hedder. Jeg var rigtig glad for endelig at få behandling, selvom den var skrap, og det krævede meget kontrol, som indebar blodprøver hver måned, for at tjekke kolesteroltallet (og man blev tvunget til p-piller, som jeg dog snød mig udenom, da jeg nægter at tage det). Jeg har altid haft meget fedtet hud, og det har jeg egentlig også stadig, men der er sket noget med min hud efter jeg har fået den behandling. Det kan man vel næsten også kun forvente. Men det gør at jeg skal være meget forsigtig med, hvilke produkter jeg bruger til min hud. Mens jeg var i behandlingen brugte jeg produkter fra Avene Cleanance serien (om det så er Cleanance Expert eller Cleanance Hydra), sammen med en Khiels Midnight Recovery, og det tog den tørre hud i ansigtet. For en der aldrig har haft tør hud, er det nu lidt svært for mig at finde hudpleje. Jeg har af en eller anden grund både fedtet og tør hud. Hvad jeg egentlig tænker der er sket er, at min hud bare er blevet sart, og nu har jeg fundet ud af, at både sæbefri, men også parfumefri hudpleje nok er vejen frem. Min hud reagerer kraftigt på alle andre produkter end Avene og heldigt for mig er det ikke det dyreste hudpleje. Jeg skriver det her, fordi jeg i starten roste behandlingen rigtig meget, så jeg vil bare gøre opmærksom på, hvad the aftermath af behandlingen også kan være – jeg anbefaler den dog stadig.

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *