Der kan ske meget på en måned

Jeg har haft rigtig travlt den seneste måned.. mest arbejdsmæssigt. Men faktisk også på den personlige front – hvilket er helt nyt for mig. Siden jeg fik besked fra min chef om, at hun altså desværre ikke kunne love mig noget efter min elevtid slutter, så gik jeg igang med at søge job. Jeg har en husleje nu, som jeg synes bare utrolig vigtig at kunne få dækket, men også faktisk at kunne have et liv ved siden af, hvor jeg har råd til at gøre nogle ting. Hvad der er blevet vigtigt for mig at have i mit liv er fuldstændig forandret sig, hvilket jeg indså da jeg gerne ville købe noget til mig selv efter jeg fik besked om at jeg havde fået jobbet, men simpelthen ikke kunne finde noget jeg mente jeg manglede. Det sker ikke tit, men jeg elsker det. Jeg stod jo så i en situation, hvor jeg ville ende som ledig pr. 1. september, hvilket jeg overhovedet ikke havde et ønske om. Selvfølgelig ville det være federe, hvis jeg faktisk kunne få noget fast her hvor jeg er nu, men måske er det også godt at prøve noget nyt? Men jeg har altså fået et job, hvor jeg små 10 måneder frem kan kalde mig for regnskabsassistent. Ret fedt egentlig. Jeg synes bare det hele spiller for tiden, jeg har det vildeste overskud, jeg er glad og… det er virkelig mit år.

Hvilket også gør nu at jeg endelig har tid og energi til at have min bolig i fokus. Drømmen er jo endelig at få gardiner op, men jeg har ikke mod på at gøre det selv, og jeg vil egentlig heller ikke rigtig have at min kære morfar hjælper (som han ellers plejer). Problemet er også bare lidt at finde gardiner der faktisk passer i størrelsen (bredden), men har ellers en meget god idé om, hvordan de skal se ud. Måske man bare skulle få det gjort, savner sgu lidt privatlivet. Jeg bor på 1. sal og har en parkeringsplads som udsigt, og de kan altså pretty much glo lige op i min lejlighed – det har dog aldrig stoppet mig fra at rende rundt i undertøj eller træne i… næsten ingenting.. Men det ville være rart hvis jeg snart kunne sove længe. Jeg har jo allerede fået ét billede op, som i kan se.

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.