Tilbage fra en lille pause…

Jeg kan faktisk ikke rigtig huske, hvornår jeg sidst sådan rigtig har blogget. Jeg havde endelig motivation og tid mellem jul og nytår, men der var jeg så uheldig at jeg fik et udslæt i ansigtet, og det har gjort mig lidt deprimeret – ja, lyder måske latterligt, men jeg har haft problemer med min hud siden jeg var 12-13 år, og det virker bare snart lidt håbløst. Man er endelig sluppet af med akne, og så kommer der det her udslæt, som ikke rigtig vil gå væk. Jeg har nogle idéer om hvad det kan være, mest min dejlig kærestes skæg (men det er ligegyldigt om det er kort eller langt, det kommer til at irritere min hud ligemeget hvad), som jeg ikke vil have han skal gøre noget som helst ved, da det er noget jeg finder virkelig tiltrækkende. Ellers kan det være nogle produkter jeg bruger, så jeg er helt holdt op med at bruge noget på min hud. Og det mener jeg. Intet til at rense det med, intet til at putte på for at fugte eller noget som helst. Min tanke var at jeg var overfølsom for parfume, men ingen af mine produkter indeholder parfume, og stadig irriterer det min hud. Jeg var begyndt at bruge skinroller, men så blussede udslættet lidt op igen, men det tror jeg ikke har sammenhæng, jeg tror faktisk bare det var fordi min udslæt bare ikke var gået helt væk og jeg gerne ville prøve det alligevel. Huden omkring er også pisse flot, men så blussede det skide udslæt op igen, og jeg måtte stoppe.. Jeg håber at jeg kan finde ud af, om der er noget jeg er overfølsom overfor, hvad jeg skal holde mig fra, eller bare finde ud af hvad der faktisk sker med min åbenbart utrolig sarte hud.

Men der er også sket nogle gode ting i mellemtiden; jeg er blevet fastansat og jeg har oprettet en boligopsparing, fordi jeg drømmer om at købe min egen lejlighed en dag. Forholdet går godt, træningen går godt, jeg har meldt mig ind i fitness, købt nyt træningstøj, læst flere bøger, set meget GoT.

Her hvor der er noget der fylder så meget, så må jeg jo se på nogle andre gode ting, og fokusere på dem. Jeg er træt, fordi der foregår meget i mit hoved, men jeg har det godt stadig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *






This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.