Skønhed

PODCAST JEG LYTTER TIL FOR TIDEN.

1+1=3
1 + 1 = 3 Jeg har fulgt Matilde i en del år på Instagram, dog ikke læst hendes blog super meget, kun hvis der kom et link i hendes story til en spændende historie, så har jeg læst den. Jeg synes hun er en mega inspirerende og stærk kvinde, som har været meget igennem, men alligevel opretholder det gode humør, men heller ikke er bange for at vise “virkeligheden”. Jeg fandt lidt sent ud af dette podcast, og enkelte episoder har jeg sprunget over, fordi jeg har vurderet at der ikke har været noget relevant for mig. Men jeg elsker at hendes gæster tit får fjernet alle de der fordomme man har om at være gravid. I starten var det ikke relevant, men lytter videre for at støtte hende, og fordi det er et hyggeligt lyt.

GO’NOVA Dagens Udvalgte
GO'NOVA Dagens Udvalgt Engang hørte jeg meget radio, og der var det GO’NOVA om morgenen jeg mest hørte. Jeg er blevet alt for træt af reklamerne, så investerede i et Spotify Premium i stedet, men efter de begyndte at lave deres morgenshow – uden musik og reklamer – til et podcast, har jeg lyttet fast med. Nogle gange lytter jeg hver dag og andre gange har jeg noget at indhente, men jeg synes det er så hyggeligt at lytte til og jeg kommer næsten altid til at grine (lige så mine kollegaer kigger på mig og undrer sig). Det er fire vidt forskellige personer, og det er sjovt at høre deres diskussioner, i blanding med lytternes holdninger.

Podcasts jeg måske burde lytte til (+ anbefalinger) …
Jeg har hørt alt muligt godt om Mørkeland, men jeg har lidt undgået det, af uforklarlige grunde. Derudover har jeg lyttet til få afsnit af Detox din Hjerne, som har nogle fantastiske episoder om emnet sundhed, og som de siger, så udrenser de dit sind for usunde usandheder om sundhed. Specielt afsnit #25, hvor de analyserer programmet “Min sindssyge sunde familie”, og der fik jeg sat på plads, hvad jeg selv tænkte om familiernes “sunde” vaner. Ted Talks har også en del både lange og korte podcasts, hvis man ikke lige synes man kan sidde på youtube i arbejdstiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.