What I’ve Been Loving This Month // #11

Maybelline Better Skin Concealer – fair
Man kan ikke engang få den herhjemme mere, og jeg ved ikke hvorfor, men jeg fandt en “gammel” tube frem og har forelsket mig i den igen. Jeg er desværre nødt til at gøre den lidt lysere, men den holder så fint alligevel og holder huden mat, men naturlig også. Min favorit sidste måned var Maybelline’s Fit Me concealer, og den er egentlig også god, men med min fedtede hud blev det lidt for meget.

Maybelline Paradise Extatic Mascara
Jeg tror at det var en mascara jeg først skrev at jeg var utilfreds med, og den skal også have et par lag, hvilket kan være irriterende, men den giver naturlige øjenvipper, som jeg har elsker for tiden, fordi jeg er meget naturligt med min makeup for tiden.

H&M Neglelak i Witching Hour
Jeg har egentlig fundet en dupe til den grønne neglelak jeg nævnte sidste måned. Da jeg så den på nettet havde jeg regnet med at den var lidt mere blå-grøn, men den minder faktisk rigtig meget om den fra OPI, og det er måske egentlig ret godt, fordi den fra OPI var vist limited edition i en julekollektion. Jeg går altid efter super mørke neglelakker, som nok langt væk fra ser lidt sort ud, men i virkeligheden er noget andet.

Essence Single Eyeshadow i “04 Brownie’licious” 
Jeg har længe været i lidt “panic-mode”, fordi jeg har ramt bunden på min øjenskygge til brynene – og jeg har ikke før fundet en der har rette tone og er mørk nok til mine bryn (ja, har rødt hår, men en ret dyb rød, så synes godt jeg kan tillade mig at have mørke bryn, og det er jo mit fjæs!). Jeg var lige ved at tro at jeg skulle ud og købe en hel palette mere eller ud og swatche i MAC og hos Urban Decay (jeg havde endda allerede købt noget til bryn hos Colourpop, som dog ikke er kommet frem til mig endnu), men jeg har faktisk fundet den rigtige farve et helt uventet sted – i Bilka! Og så til 13 kr.! Jeg er lykkelig (der skal åbenbart ikke meget til).

Seriemarathon – Sex and The City
Jeg har haft en uge fri her i november, som jo var rigtig lækkert (selvom det tog en her uge at nå alle de opgaver der var kommet), men hvad bruger man så tiden på? Serier! Jeg har jo egentlig Netflix, men jeg er kørt lidt død i det for at være ærlig og så er det de eneste to serier jeg har alle sæsoner af. Selvom jeg næsten er ret sikker på at SATC bliver en “julekalender” i år, så er jeg gået igang med den alligevel. Jeg ser alligevel heller ikke særlig meget fjernsyn, så jeg har ikke engang styr på, hvad der er af julekalender i år.

indlægget indeholde affiliate links

Continue Reading

Ønsker til boligen

Nu skal jeg jo faktisk snart selv til at indrette min egen bolig – jeg har nemlig været så heldig endelig at få en lejlighed! Mig der normalt ALTID kigger på makeup, er nu begyndt kun at kigge på bolig/indretning ting. Jeg kan jo ikke længere tillade mig at købe noget til mig selv – det er i hvert fald ikke det der kommer i første række, og det er jo også fint nok, sådan er det vel at være voksen, eller… sådan er det vel lige når man flytter hjemmefra, indtil man finder ud af, hvordan man kan få det hele til at fungere. Men jeg har altså en meget bestemt stil. Jeg kan godt lide det lyse og så blandet med messing og grøn. Lidt sært. Nogle ting jeg i hvert fald vil købe til mig selv: et Jo Malone duftlys. Og så har jeg allerede købt min sofa (mini chaiselong sofa fra Sinnerup), fordi det var lige op til Black Friday og hvad der er sparet er tjent, right?

Continue Reading

Scented Candles for Autumn/Winter

Så er vi for real kommet ind i efteråret og lige om lidt vinteren, og det er ikke umiddelbart en sæson jeg kan lide, fordi det er så mørkt og kedeligt uden for. Men jeg elsker den alligevel, fordi det betyder hygge. Det betyder lyskæder, levende lys (herunder også duftlys), varme drikke, tykke sokker og store tykke trøjer. H&M har så vidt jeg ved altid en kollektion omkring den her tid på året, hvor der altid er nye duftlys og jeg fik da lige klikket et par stykker hjem, blandt andet disse to, som bare dufter SÅ lækkert. Er helt pjattet med den grønne farve, hvilket nok mest var grunden til at jeg købte det, men det dufter godt, så fortryder intet *haha*. Selvom de egentlig er ret små, så brænder de ret godt, og så har man to glas bagefter, som man sagtens kan genbruge. 

Continue Reading

What I’ve Been Loving This Month – #10

OPI – Christmas Gone Plaid Nail Polish
Vi er startet lidt tidligt på julen i år, men det er vel sådan hvert år. Den her har jeg haft nogle år faktisk, men først nu har jeg taget den frem, fordi jeg har prøvet at finde den perfekte grønne neglelak. Jeg er ikke stor fan af at have farver på, så hvis jeg skal have en eller anden farve på, så skal den være dyb nok til at man egentlig bare tænker at jeg har sort på neglene. Den her er ikke så dyb så den bare ser sort ud, men det er en lækker grøn farve. Stor fan! Tror desværre ikke man kan få den længere, da det har været en del af en collection, men der må være mange “hunter green” farver derude, ved i hvert fald at der er en permanent fra Zoya.

Essence – Ever Shine Top Coat
Jeg har i lang tid været rigtig glad for min Essie Gel Setter top coat, men synes den er lidt dyr for hvad der er. Jeg har tidligere haft en god gel top coat fra Essence, men den har de åbenbart ikke længere, men så fandt jeg den her og den er næsten bedre. Tørrer super hurtigt og det eneste jeg har oplevet er at spidserne bliver slidt af først, men ingen “chipping”, og så har den maks kostet mig 25 kr. Selvom der kun er halvdelen af hvad der er i en Essie neglelak, så er det noget jeg helt klart skal ud og have nogle flasker af, inden de også fjerner den fra hylderne.

Avène – Cleanance Cleansing Gel
Jeg har haft den her før og det er det eneste der virker på min nu åbenbart sarte hud. Den er sæbefri, meget mild, men fjerner makeup utrolig effektivt. Jeg må nok bare indse at jeg skal have problemer med akne mange år frem, og det her hjælper lidt og tager det værste.

Avène – Cleanance Hydra Soothing Cream
For en der egentlig har fedtet hud, så oplever jeg stadig at min hud bliver ekstremt tør nogle gange, og der bruger jeg den her. Den tager det med det samme, uden at lægge alt for tungt på huden, som nok ville gøre mine problemer med bumser værre. Den er også god til hvis man er i medicinsk behandling for akne. Det var ikke selv den jeg brugte, men den har samme konsistens og virkning og er egentlig bare billigere.

Avène – Cleanance Expert Spot Treatment Cream
Jeg har brugt den her før og den hjælper igen på min akne. Jeg oplever stadig små bumser, men intet i forhold til de bumser jeg fik i den periode, hvor jeg desværre holdt op med at bruge den.

Essence – Luminous Matte Bronzer – #Darker Skin
Jaja, den er købt som en til dem med mørkere hudtone og jeg er jo mega bleg. Men den til de lyse hudtoner var alt for lys? Og den her har bare en perfekt tone, og den er virkelig mat, så forstår ikke navnet. Der er måske liiidt shimmer i midten, men tror næsten mere det er overspray. Den er meget pigmenteret, men når man vænner sig til det, så er det super nemt at påføre. Har tidligere brugt Rimmel bronzer, men det er faktisk begyndt at blive ret dyrt, så eftersom jeg har brug for at spare, så valgte jeg Essence og jeg er blevet virkelig glad for deres produkter.

Maybelline – The Colossal Big Shot Mascara
Jeg har hørt så meget om den her, men fordi jeg ikke ligefrem har manglet mascara, så er det altså først her i oktober at jeg endelig får prøvet den og jeg elsker den! Den giver volume, men på en meget naturlig måde og man kan sagtens have flere lag på, uden at det bliver noget rod. Og så holder den rigtig godt. Det eneste er dog at jeg synes den hurtigt tørrer ud, men det kan måske være en dud jeg har fået? Den er god alligevel, og har generelt ikke store forventninger til “drugstore” mascara, men jeg er positivt overrasket.

Continue Reading