2020, Mit liv

Jeg kan se at jeg senest den 3. juni har skrevet et indlæg. Det var mens jeg var gravid. Jeg kan dårligt huske den sidste tid, men jeg er ret sikker på at jeg sov/hvilede mens jeg kunne og ventede spændt på hvornår fødslen mon skulle gå igang.

Jeg mener at huske at slimproppen gik om lørdagen og jeg fik langsomt i løbet af mandagen veer. Jeg prøvede at time dem, men det var håbløst. Mandag aften ringede vi til fødegangen og jeg kom ind og blev tjekket. Jeg nåede dårligt hjem med min lille “cocktail”, før veerne gik igang. Da jeg ankom var jeg et par cm åbent og fik lavet noget hindeløsning, noget jeg hurtigt glemte alt om. Det var vist nok også derfor det gik så hurtigt, for jeg var tilbage og indlagt kun et par timer efter, 5 cm åben og kort tid efter fik jeg epidural. Så var det jo bare ventetiden, jeg husker ikke at vi lavede det store andet end at vente. Omkring klokken 17 begyndte presseveerne og jeg fødte ved 20-tiden. Mind mig om at få slukket for epidural til næste fødsel, for jeg kunne intet føle af presseveer, jeg kunne kun se på skærmen at de var på vej, efter jordemoder vist fortalte at det var tid. Det endte med at min søn blev taget med sugekop (eller hård kop, hvad hedder det egentlig?) og jeg måtte opereres i 2-3 timer for at få bristningerne syet sammen.

Tror det først er nu, lidt over 2 måneder efter fødslen, at jeg egentlig føler mig sådan helt ovenpå. Kroppen helede nok hurtigere end min psyke. Jeg har ekstremt svært ved de ændringer en graviditet og fødsel har sat på min krop. Jeg ammer, og føler ikke rigtig at jeg kan tillade mig (endnu) at løfte som jeg gjorde før. At jeg så har været over 80 dage væk fra træning og kun kan løfte min kettlebell på 8 kg uden at blive mega øm er så noget helt andet. Men jeg synes også at jeg skal spise nok, til at danne nok mælk til min søn – i hvert fald nogle måneder endnu. Men jeg er ved at blive skør i den her krop, som jeg ikke rigtig føler jeg kan være mig selv i. Det er ikke min krop, den jeg ser i spejlet. Fair nok at andre kan være tilfreds for ekstra kg, løs hud og brede hofter – det er som sådan heller ikke det der irriterer mig. Men det er at det hele hænger, at jeg føler mig svag, for blød. Ligemeget hvor meget kæresten fortæller mig hvor lækker jeg er, hvis jeg ikke føler mig tilpas, så er det sådan det er, og så må jeg ændre det.

Men hold nu kæft hvor det hele på en måde også burde være pisse ligegyldigt, når man har fået sådan en dejlig søn ud af det, som vi har. Det fandme hårdt, det der amning, men det ville MME også være, det kan jeg ikke få mig til at give ham som eneste næring. Jeg får heldigvis sovet mere end de første uger, men afbrudt søvn kommer aldrig til at være fedt. Men det hele er også lidt hyggeligt stadig og jeg glæder mig til at han kan mere og mere, og jeg er sgu stolt af ham og mig selv. Tror overhovedet ikke jeg var forberedt på hvordan det ville være at blive mor, men jeg synes sgu at jeg har klaret det ret godt indtil videre!

2020, Baby, Bøger, Mit liv

Det er en meget underlig tid for os, for vi venter jo egentlig bare på at vores søn beslutter sig for at han er klar til at komme ud til os. Vi prøver at få tiden til at gå med hvad vi plejer, men vi er begge optaget af mange andre tanker. Jeg tager det så roligt som jeg nu kan, men jeg er alligevel stadig typen der har svært ved at sidde stille og ‘lave ingenting’, så jeg gør stadig rent og rydder stadig op. Jeg har droppet træningen, så jeg prøver at læse, se YouTube, holde mig opdateret på de forfærdelige ting der sker i verden for tiden. Det er alligevel svært for mig at blive færdig med de vigtige ting, fordi jeg stadig mener at der er nok tid til at nå det hele. Lige så åndssvagt at jeg jo også stadig mener jeg kan det hele. Men vi har fået samlet bedside crib, aftalt hvornår vi skal have barnevognen ind, fået vasket hans tøj, fået de sidste vigtigste ting på plads, så vi er jo egentlig klar til hans ankomst, men for mig fylder fødslen stadig rigtig meget. Jeg ved jo det kommer til at gøre ondt, men jeg ved jo ikke hvordan jeg kommer til at takle det hele, og eftersom jeg jo aldrig har prøvet det, så er jeg da nervøs for hvordan det kommer til at gå, og hvordan min krop kommer til at være bagefter. Jeg bliver ved med at sidde og kigge på tøj til bagefter, men alligevel opgive, fordi jeg ved jo ikke hvordan det hele kommer til at se ud, og det er da også mega naivt at tro at jeg kan købe tøj nu – men det er bare noget man kan få tiden til at gå med? Men nu vil jeg se lidt Friends (som jeg faktisk er ved at blive lidt træt af) og forsøge at læse..

2020, Baby, Mit liv

Det er godt nok svært for tiden overhovedet at have en idé om, hvor stor jeg er blevet, fordi jeg nu i over 2 måneder har rendt rundt i joggingbukser, fordi jeg jo bare arbejde hjemme (som så mange andre), og ikke rigtig havde behov for at tage pænere tøj på. Måske jeg skulle have gjort noget ud af mig selv nogle dage, bare for ikke at blive helt skør, men det er kun blevet til mascara to dage i løbet af de måneder jeg har arbejdet hjemme. Og når man så pludselig på sin kærestes fødselsdag, hvor der kommer gæster, skal se nogenlunde fin ud, så opdager man hvor stor man er blevet. Måske det burde havde været gået op for mig for nogle uger siden (hvor min barsel startede), hvor det at vende sig i sengen om natten pludselig blev hårdt, og det at tage et bad er træning i sig selv, og nu hvor jeg er i uge 37 og lillemanden egentlig snart er “færdigbagt”. Men nej.. jeg har virkelig været in denial i alt for lang tid 😂
Tiden som gravid har ikke lige været som jeg havde regnet med. Jeg blev jo ret hurtigt sendt hjem fra arbejde med en hjemmearbejdsplads, og det har faktisk været ret besværligt, fordi jeg skulle sidde ved vores spisebord over en lille bærbar. Endte med at sidde det meste af april måned på sofaen, hvilket også gav nogle problemer, men en del mindre end at sidde forkert ved spisebordet. Brugte mange timer på at færdiggøre alt mit inden jeg tog på barsel og endte med at være ret glad for min beslutning om at bruge mine optjente afspadseringstimer til nogle ekstra fridage før den reelle barsel startede.
Det er vildt underligt at vi snart er forældre. Tiden går hurtigt og så alligevel ikke. På nuværende tidspunkt er jeg liiidt bange for fødslen, men jeg når sikkert et punkt hvor jeg bare bliver ligeglad og bare gerne vil have ham ud, og måske de tanker kan give min kræfter til fødslen. Men på den anden side håber jeg lidt at han overrasker os og kommer et par dage før termin, men i virkeligheden venter han nok i hvert fald en uge. Men vi er faktisk klar 🥰

2020, Baby, Haul, Mit liv

Jeg fik her i marts måned købt de sidste store ting til lillemanden. Efter mange tanker omkring hvor han skal sove om natten, fandt jeg en ret billig og fin bedside crib fra Moweo, fordi vi egentlig gerne ville have at han sov hos os, men det er bare ikke muligt med et lille soveværelse (og seng), så det her er det næstbedste, og jeg tror også at vi bliver glad for det, fordi den kan i ca. et halvt år bruges som seng, og i den tid kan vi overveje om vi skal ud og finde noget andet i stedet for, eller bare en større. Derudover har jeg også drømt lidt om at købe en hjertepude, fordi jeg er lidt bekymret for at han får flads baghoved eller andre ting der kan ske, men da jeg kiggede lidt rundt fandt jeg ud af at man kunne få en hel pude, så det valgte jeg.

Jeg har også købt nogle ting til når vi er ude, fordi jeg pludselig kom i tanke om at man også skulle have pusletaske, og der ville jeg gerne have en der minder om en rygsæk, fordi det er bedre for ryggen, og jeg er overrasket over at den næsten er billigere og pænere end de rygsække jeg kiggede på til mig selv før graviditet. Valget om at købe en bæresele er nok mere et køb til min kæreste, fordi det er noget han ønsker at kunne, men mon ikke jeg også bliver rigtig glad for muligheden. Og så havde de den i en mega flot farve, så jeg kunne ikke rigtig sige nej 🙈

Jeg har også – til mig selv mest – købt en lille barnevognstaske, til småting (slik, snacks?), og håber at den passer 😅 til mig selv har jeg også købt kommen te, fordi jeg har hørt så meget om det, og den er faktisk helt fin, så selv hvis den ikke virker (eller jeg ikke kommer til at amme), er det en te jeg sagtens ville kunne drikke flere kopper af 😊

Det har længe været lidt uvirkeligt at jeg skal være mor, men jeg er virkelig begyndt at glæde mig, og jeg er også begyndt at føle mig ret klar til at han kommer ud 🥰

Mit liv

Indtil i dag, var det eneste vi havde til lillemanden i maven noget vi havde fået i gave. Så jeg havde virkelig glædet mig til selv at skulle ud og finde noget, også selvom det var i genbrug. Jeg er lidt kræsen med babytøj, eftersom jeg ikke er helt vild fan af det meste tøj til drenge, da jeg ikke er særlig stor fan af blå. Kan bedre lide jordfarver, grøn, brun, grå, beige, orange og hvad der nu er af lignende farver. Jeg er derudover også lidt nærig, men jeg fik da fundet en del, og alt – inklusiv moseskurv – fik jeg til under 600 kr. i Børneloppen Vanløse og Valby, og det er vildt fantastisk. Især moseskurven, som vi faktisk var ude i at finde via DBA, men så fandt vi den til færre penge end det vi havde set på DBA, så den kom sgu hurtigt med hjem. Vores held var så at den var kommet samme dag som vi købte den.

Nu skal jeg fokusere på nogle andre ting, fordi jeg tvivler på at vi er tæt på at være færdig med indkøb. Men det gør mig lidt mere rolig at vi har, hvad jeg mener er, de vigtigste ting klar – barnevogn, møbler, vugge og tøj. Det har nok også i virkeligheden været mine største bekymringer, men skal da nok en dag blive overrasket over, hvor meget vi egentlig mangler.

Men nu vil jeg prøve at berolige de vilde hormoner i min krop med noget is og Friends.