London 2018 // Hvad jeg kom hjem med

Jeg havde ikke taget særlig meget med, og udover de få stykker tøj og nogle plader chokolade, så kom jeg faktisk kun hjem med det her. Her tænker du jo så nok: “Det var da ikke meget?” og det kan jeg give dig ret i. Tingen er bare, at jeg har både mistet interessen for makeup og måske også lidt tøj. Jeg ville bare gerne nyde den her ferie, få god mad og finde nogle øl jeg kunne nyde. Jeg havde et par dage før været til ølsmagning, og jeg var lidt på jagt efter en vi kunne smage sammen, men blev desværre slemt skuffet. Men vi fik god mad, nærmere præcist Beef WellingtonHeddon Street Kitchen, og ja, det var faktisk godt, men synes nu at 40 pund var meget (+ de skulle have 11 pund for at servere maden, hvem gør det???). Ellers var det en masse fish & chips på diverse pubs, du får altså ikke det mad bedre end på en pub, de ved fandme hvad de laver og så er stemningen jo bare pisse fed.

Jeg har købt 2 concealere fra Revolution Makeup, hvor jeg faktisk var helt oppe i at være farven C6 (utroligt, virkelig) og så Essie Bahama Mama neglelak, fordi jeg blev træt af den jeg havde på da jeg tog afsted. Lidt parfume i lufthavnen på vej hjem, min signature perfume (La Vie Est Belle), og så lidt hudpleje fra The Body Shop, bare for at have lidt luksus med hjem. Har også købt en masse naturmedicin og halspastiller, fordi damen her blev syg om torsdagen. Jeg fik også købt hele 6 bøger, og jeg er stolt over de titler jeg har fundet, fordi jeg virkelig bevæger mig væk fra chick lit genren, som jeg ikke rigtig har kunne komme væk fra før, men… nogle ting har forandret sig og jeg sukker ikke længere på samme måde over kærligheden og dagdrømmer, nu oplever jeg den jo lidt selv, og har ikke brug for også at læse om den. Dan Brown har faktisk overrasket mig og jeg er helt pjattet med Inferno, hvilket lidt kom bag på mig, men kan bare ikke rigtig lægge den fra mig!

Vi fik også set Aladdin Musical, som var rigtig god. Ville helst se The Lion King, men det var “standing seats”, men for en forestilling på 2,5 time? Nej tak. Men ellers en rigtig god tur til London (bortset fra de evige diskussioner om hvilken vej vi skal gå, når man rejser med en der har mega dårlig stedsans), men næste gang har jeg en anden travel companion i tankerne, hvor jeg tror det bliver lidt mere kulturelt.

Continue Reading

One of Those Mornings

Det har været en rigtig flot og men også lidt stressende uge. I morges kunne jeg mærke at jeg bare ikke kunne klare det længere. En masse søvnløse nætter, dårlig kost (har spist rigtig meget chokolade i løbet af ugen i stedet for rigtig mad) og har haft nogle perioder med uforklarlig godt humør, men jeg kunne bare mærke at jeg blev nødt til at lytte til min krop. Jeg er endda også ved at blive ramt af noget sygdom, men håber ikke at det udvikler sig til noget voldsomt, som det der er i omløb lige nu.

Continue Reading

Hudpleje Favoritter ∙ Januar 2018

Jeg har været lidt på et hudpleje-kick, men jeg ved godt at det ikke er alt. Dog mener jeg selv at jeg samtidig med at være mere opmærksom på min kost og at få nok væske, og hvordan jeg ellers behandler min hud, fundet nogle mirakelmidler. I forbindelse med at jeg skulle købe nogle shower gels til mit badeværelse (meget vigtig ting, selvfølgelig), så havde Yves Rocher nogle gratis gaver man kunne vælge. Jeg er normalt lidt modstander af det med “anti-age”, men nu er jeg sgu snart 26 år, og man må hellere begynde at tænke lidt mere over det – derfor jeg også bruger øjencreme, selvom jeg ikke tænker at det gør det store for mine vilde poser under øjnene. Jeg har dog været helt vild glad for det her produkt fra Yves Rocher, fra deres “Anti-Age Global” serie, og der er intet der nogensinde har efterladt min hud så blød og fugtet, uden at være fedtet. Jeg har fedtet hud og desværre også stadig akne, men det er som om den her har taget lidt af det hele. Jeg bruger samtidig en eller anden form for dagcreme til “blemish prone” hud (det kan enten være Avène eller La RochePosay, hvad der end er billigst for mig når jeg mangler det, for at være ærlig).

Continue Reading

Så er jeg flyttet 🔑

Hold da op, det har været en vild uge. Jeg ved ikke om jeg har nævnt det. Måske én gang? Men jeg har altså endelig fået min egen lejlighed!! Det var lidt skræmmende at skulle flytte, men det var mere selve flytningen der stressede mig. Jeg har aldrig været i tvivl om at jeg ville blive glad for at have mit eget, men jeg er faktisk overrasket over hvor hurtigt jeg følte mig hjemme. Lige nu mangler jeg kun at få en seng leveret (og bredbånd selvfølgelig, men det kommer i næste uge!), og så er det kun småting, som jeg vil købe løbende (som der bliver behov for dem), fordi nu er jeg godt nok træt. I dag sluttede jeg flytningen af med pizza, fordi jeg har været igang i 2 dage uden faktisk at få noget mad (har næsten kun levet af kaffe). Jeg er super glad for den her lille lejlighed, mit lille hjørne og hvad fremtiden ellers har at byde mig. Jeg er i hvert fald glad lige nu, og glæder mig til at komme igang med at blogge mere, nu hvor motivationen er tilbage!

Continue Reading

A Weekend in Aalborg ❤️

Åh altså, der er bare noget ved Aalborg. Jeg har været der rigtig mange gange, da min søster flyttede til Nordjylland for snart 10 år siden. Jeg kender byen ret godt efterhånden. Det var rart bare at gå rundt alene om fredagen, men det regnede godt nok meget. Lørdagen skulle bruges ude hos min søster, så har brugt en eftermiddag med min nevø, som er ved at blive alt for stor snart, han går jo snart! Lige om lidt begynder han sikkert også at snakke og hold nu op hvor tiden går hurtigt. Min søster og svoger prøvede selvfølgelig at sælge Aalborg, de mente jeg skulle flytte derop, og det kunne faktisk være mega hyggeligt – men det skal kun være hvis jeg kan finde en lejlighed inde i byen, det er der jeg elsker at være når jeg er i Aalborg, det er så hyggeligt!

Det har været dejligt at bruge en weekend alene i Aalborg – jeg boede på CABINN i Fjordgade, faktisk i samme bygning som Friis Shopping, og det var en super fin placering. Det var nemt også at få rettet dagene på hotellet, da jeg tog hjem en dag før jeg havde planlagt. Det har bare været en fantastisk weekend, det er sådan noget jeg vil huske tilbage på og blive glad ❤️

Continue Reading