L’Oréal Botanicals – Frizz Free – Fresh Care

Kan man se at jeg har købt disse produkter af 3 omgange og alle gange har glemt hvad jeg havde valgt? Men de fungerer stadig utrolig godt sammen. De lød jo åbenbart alle sammen som noget mit hår godt kunne have brug for. Mit hår er blevet den længde, hvor jeg hver dag er tæt på at bestille en tid til frisøren, fordi det måske bare ikke er meningen at mit hår skal være langt? Fordi hver gang det bliver langt, så bliver det umuligt, tungt, kruset, filtret og jeg kunne blive ved. Men efter jeg startede på de her produkter – som jeg for meget lang tid siden hørte meget godt om – så er jeg pludselig blevet gode venner med mit hår. Det er stadig kruset, tror aldrig jeg ville kunne slippe for det, men det er mere krøl i og mine krøller holder længere. Selv hvis du bare mener at dit hår har brug for fugt, ville jeg anbefale de her produkter. Jeg vil dog ikke i samme vask bruge både balsam og hårkur, det bliver alt for tungt. Men produkter der kan gøre mine krøller nemmere at håndtere er altid godt. Har endda komplimenter på mine krøller og ikke min hårfarve og det er satme lang tid siden det er sket.

Continue Reading

London 2018 // Hvad jeg kom hjem med

Jeg havde ikke taget særlig meget med, og udover de få stykker tøj og nogle plader chokolade, så kom jeg faktisk kun hjem med det her. Her tænker du jo så nok: “Det var da ikke meget?” og det kan jeg give dig ret i. Tingen er bare, at jeg har både mistet interessen for makeup og måske også lidt tøj. Jeg ville bare gerne nyde den her ferie, få god mad og finde nogle øl jeg kunne nyde. Jeg havde et par dage før været til ølsmagning, og jeg var lidt på jagt efter en vi kunne smage sammen, men blev desværre slemt skuffet. Men vi fik god mad, nærmere præcist Beef WellingtonHeddon Street Kitchen, og ja, det var faktisk godt, men synes nu at 40 pund var meget (+ de skulle have 11 pund for at servere maden, hvem gør det???). Ellers var det en masse fish & chips på diverse pubs, du får altså ikke det mad bedre end på en pub, de ved fandme hvad de laver og så er stemningen jo bare pisse fed.

Jeg har købt 2 concealere fra Revolution Makeup, hvor jeg faktisk var helt oppe i at være farven C6 (utroligt, virkelig) og så Essie Bahama Mama neglelak, fordi jeg blev træt af den jeg havde på da jeg tog afsted. Lidt parfume i lufthavnen på vej hjem, min signature perfume (La Vie Est Belle), og så lidt hudpleje fra The Body Shop, bare for at have lidt luksus med hjem. Har også købt en masse naturmedicin og halspastiller, fordi damen her blev syg om torsdagen. Jeg fik også købt hele 6 bøger, og jeg er stolt over de titler jeg har fundet, fordi jeg virkelig bevæger mig væk fra chick lit genren, som jeg ikke rigtig har kunne komme væk fra før, men… nogle ting har forandret sig og jeg sukker ikke længere på samme måde over kærligheden og dagdrømmer, nu oplever jeg den jo lidt selv, og har ikke brug for også at læse om den. Dan Brown har faktisk overrasket mig og jeg er helt pjattet med Inferno, hvilket lidt kom bag på mig, men kan bare ikke rigtig lægge den fra mig!

Vi fik også set Aladdin Musical, som var rigtig god. Ville helst se The Lion King, men det var “standing seats”, men for en forestilling på 2,5 time? Nej tak. Men ellers en rigtig god tur til London (bortset fra de evige diskussioner om hvilken vej vi skal gå, når man rejser med en der har mega dårlig stedsans), men næste gang har jeg en anden travel companion i tankerne, hvor jeg tror det bliver lidt mere kulturelt.

Continue Reading

Juni Favoritter 2018 // #havingacnesucks

Det er ikke meget makeup jeg bruger og jeg prøver så vidt muligt at gøre min hudplejerutiner mere simpel. Jeg har dog fundet nogle produkter her i juni måned, som jeg er blevet rigtig glad for.

Nuxe Prodigieux Body Lotion
Jeg valgte egentlig at købe den her før jeg ville købe parfumen. Denne creme er jo væsentlig billigere end parfumen, og jeg er glad for at jeg kun købte den her og ikke parfumen. Ikke fordi det er en grim duft, men fordi jeg synes at den her giver så meget og dufter godt (og let) i løbet af dagen af det som jeg går ud fra parfumen ville dufte af, hvilket jeg foretrækker lidt mere. Selv når jeg vælger at have parfume på, så går den ikke ind og ændre noget ved duften. Udover duften er det er en let creme, som stadig fugter rigtig godt.

Dermalogica Clear Start Breakout Clearing Overnight Treatment
Jeg ved ikke om jeg behøver at sige hvad den her kan, fordi navnet siger det hele og endelig har jeg fundet en creme, der faktisk lever op til dens navn. Jeg har brugt den her i to måneders tid, og før det bøvlede jeg meget med røde mærker og små bumser over det hele. Whiteheads og blackheads. Men efter jeg brugte den her – og faktisk allerede dagen efter jeg prøvede den her – så var meget af rødmen og nogle begyndende bumser forsvundet! Jeg får ikke længere de små irriterende bumser, det er et mirakelmiddel… og så er det ikke engang et særlig dyrt produkt.

Vichy Normaderm Purifying Pore-Tightening Lotion
Jeg har før prøvet Vichy’s Normaderm serie, som jeg dengang også var rigtig glad for. Jeg begyndte pludselig at få meget skinnende hud og jeg var helt sikker på at en skintonic ville være rigtig god til min hud. Jeg gik ikke særlig meget op i mærke eller noget, men fandt den her ret billigt, så jeg tænkte at jeg ville prøve den. Jeg har været glad for den siden første gang jeg brugte den, fordi jeg føler at den faktisk renser min hud rigtig godt, mere end den micellar water jeg før brugte kunne. Jeg har jo som sagt gået og kæmpet meget med de bitte små bumser og teksturen som de gav, men det er altså tæt på at være væk lige nu.

Garnier Pure Active Sensitive Ansigtscreme
Jeg ved ikke om min hud egentlig er sart. Men jeg vil egentlig helst bruge noget der måske ikke får min hud til at flippe mere ud end den normalt kan finde på at gøre. Ville i hvert fald ikke have noget der var for udtørrende eller for fedtet. Den her creme var stadig til uren hud, men også til sart hud, så jeg tænkte at jeg gerne ville prøve den. Måske gør den min hud en lille smule mere fedtet, men hellere en lille smule fedtet og fri for urenheder, end helt at tørre min hud ud. Den har jo stadig brug for fugt og det giver den her meget godt. Jeg bruger den kun om morgenen.

Maybelline Total Temptation Mascara
Jeg kan rigtig godt lide den længde og volume den giver. Jeg oplever dog stadig at jeg har mascara under øjnene, men den er jo ikke vandfast, så har heller ikke noget negativt at sige om den. Udover det holder den rigtig godt. Så måske jeg bare skal prøve den i en vandfast version.

Maybelline SuperStay Better Skin Perfecting Concealer
Man kan ikke engang få den her i Danmark mere, hvilket jeg er så ked af, fordi det er en dejlig naturlig concealer, som stadig dækker rigtig godt. Den holder også super fint i løbet af dagen, og jeg sætter den ikke med en pudder. Jeg vil blive ved med at købe den her, sikkert lige indtil den (desværre) ikke bliver produceret mere. 

Continue Reading

Der kan ske meget på en måned

Jeg har haft rigtig travlt den seneste måned.. mest arbejdsmæssigt. Men faktisk også på den personlige front – hvilket er helt nyt for mig. Siden jeg fik besked fra min chef om, at hun altså desværre ikke kunne love mig noget efter min elevtid slutter, så gik jeg igang med at søge job. Jeg har en husleje nu, som jeg synes bare utrolig vigtig at kunne få dækket, men også faktisk at kunne have et liv ved siden af, hvor jeg har råd til at gøre nogle ting. Hvad der er blevet vigtigt for mig at have i mit liv er fuldstændig forandret sig, hvilket jeg indså da jeg gerne ville købe noget til mig selv efter jeg fik besked om at jeg havde fået jobbet, men simpelthen ikke kunne finde noget jeg mente jeg manglede. Det sker ikke tit, men jeg elsker det. Jeg stod jo så i en situation, hvor jeg ville ende som ledig pr. 1. september, hvilket jeg overhovedet ikke havde et ønske om. Selvfølgelig ville det være federe, hvis jeg faktisk kunne få noget fast her hvor jeg er nu, men måske er det også godt at prøve noget nyt? Men jeg har altså fået et job, hvor jeg små 10 måneder frem kan kalde mig for regnskabsassistent. Ret fedt egentlig. Jeg synes bare det hele spiller for tiden, jeg har det vildeste overskud, jeg er glad og… det er virkelig mit år.

Hvilket også gør nu at jeg endelig har tid og energi til at have min bolig i fokus. Drømmen er jo endelig at få gardiner op, men jeg har ikke mod på at gøre det selv, og jeg vil egentlig heller ikke rigtig have at min kære morfar hjælper (som han ellers plejer). Problemet er også bare lidt at finde gardiner der faktisk passer i størrelsen (bredden), men har ellers en meget god idé om, hvordan de skal se ud. Måske man bare skulle få det gjort, savner sgu lidt privatlivet. Jeg bor på 1. sal og har en parkeringsplads som udsigt, og de kan altså pretty much glo lige op i min lejlighed – det har dog aldrig stoppet mig fra at rende rundt i undertøj eller træne i… næsten ingenting.. Men det ville være rart hvis jeg snart kunne sove længe. Jeg har jo allerede fået ét billede op, som i kan se.

Continue Reading

Lækre sleeves til bærbaren!

Da jeg fik min bærbar, som jeg brugte forfærdelig mange penge på, men aldrig nogensinde har fortrudt at købe.. der havde jeg brug for et pænt sleeve til at beskytte den, selvom jeg ikke havde de store planer om at den skulle forlade huset (så bange var jeg for at miste den). Men den har så senere vist sig at være rimelig handy at have til andre ting, fx i forbindelse med mine skoleforløb på kontoruddannelsen, fordi den passer perfekt til min arbejdscomputer og de dokumenter jeg havde behov for i forbindelse med skolen. Men jeg husker at det var ekstremt svært at finde et sleeve til 13″ computer, som det er heldigvis efterfølgende kommet, og der er endda et meget større udvalg nu end sidste gang jeg kiggede. Jeg har selv et der er lidt læder look og lidt fuzzy indeni, så jeg rigtig føler at min computer bliver beskyttet, hvilket også er det vigtigste for mig, og faktisk nogle gange værd at bruge lidt flere penge på! Jeg har ikke før kunne finde samme type sleeve, indtil jeg faldt over TrunkSleeves, som laver de lækreste sleeves til bærbare computere, som netop også har denne ‘plush’ inde i sleevet (som de kalder det). De findes også i meget fine designs, jeg er især vild med det prikkede.

 Dette indlæg er skrevet i samarbejde med shoppen Trunk Sleeves ⎜alle holdninger er som altid mine egne

Continue Reading