Mit liv

Det er meget fremme lige nu. Jeg så det først på youtube med “the power of makeup”-tag, hvor Nikkitutorials startede det med at tage makeup på kun halvdelen af sit ansigt.

I går var der noget i nyhederne, hvor de viste nogle piger, der ikke ville kunne gå en måned uden makeup, og en af dem sagde at hvis man går uden makeup var de bange for at folk ville dømme dem eller kommentere på deres udseende? (jeg har ikke set hele indslaget, kun dele af det).

Men makeup bliver vel også først et problem, når man føler at man SKAL tage det på, før man går ud af døren eller at man ikke kan tage et billede af sig selv uden makeup.

Det er noget jeg tidligere har gået rundt med. Jeg fik bumser tidligt og var også tidligt ude og undersøge hvordan jeg kunne dække det. Foundation og concealer blev mine første produkter. Jeg kunne ikke få udenfor en dør uden makeup, og hvis jeg gjorde følte jeg mig ekstremt usikker.

Det er først nu, hvor jeg er blevet 23 år, at jeg har lært at makeup er ikke noget man skal gemme sig bag. Det er ikke noget jeg SKAL tage på, for at gå udenfor. Men jeg vælger, nu hvor jeg har været meget igennem med min hud og endelig er fri for akne, at makeup er noget man kan have det sjovt med.

Og så ser jeg det ikke som et problem? Jeg kan sagtens tage billeder af mig selv og dele dem, hvor jeg ikke har makeup på. Jeg kan også godt gå udenfor en dør.

Jeg tror dog at det er noget der kommer med alderen. Jeg har helt ærligt flere ting at bekymre mig om, end hvad folk synes når jeg går udenfor uden makeup ELLER når jeg går ud med et full face of makeup.

Det har været en svær kamp, men det burde også være ok at tage makeup på, at man ikke bliver stemplet som en, der ikke har det godt med sig selv, mangler selvtillid eller hvad folk end kan tro når man tager meget makeup på.

Makeup skal være sjovt, ellers skal man ikke gøre det. Så dem der ikke synes det er sjovt, kan jo også bare frit vælge at lade vær. Men det er helt sikkert at man skal gøre det for sig selv og ikke for andre. Hvis nogen ikke kan lide ens udseende når man ikke har makeup på, hvad fortæller det så om dem?

Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal forklare det.. Men jeg vil slutte det her indlæg ud med et billede af mig både uden makeup og med morgenhår (og rod i køkkenet):

IMG_0218 [1766472]

Uncategorized

Jeg startede med at få bumser ret tidligt og tror faktisk jeg var den første i min klasse der fik bumser. Jeg tror jeg var omkring… 12 år? Jeg er ikke sikker, men det var i hvert fald tidligt. Jeg blev mobbet med det og det har altid været noget der har gjort mig usikker – hvilket også er derfor jeg begyndte at gå med foundation og concealer rigtig tidligt (selvom jeg ikke vidste noget som helst om det).
Efter flere cremer, endte jeg med at vælge p piller, det var det eneste min læge på det tidspunkt kunne tilbyde mig. Eller også var det 1. valg som behandling for hende, jeg ved det ikke. Men jeg fandt ud af efter mange år, at p pillerne var det der gjorde at jeg tog på (min appetit blev større og jeg var kontant sulten og tænkte ikke over at jeg af den grundt spiste mere).  Men jeg stoppede p pillerne da jeg var ved at slutte gymnasiet, eller også var det lidt tid efter.. The point is: jeg stoppede, fordi bivirkningerne var værre end hvad jeg egentlig fik ud af det. Fordi de hjalp ikke på bumserne. Måske de værste, men ikke nok.
Jeg begyndte igen på noget creme, efter min søster anbefalede mig noget. Hun har også altid haft problemer med bumser. Jeg vidste derfor lidt, hvor det hele ville ende, da hun i sidste ende måtte vælge isotretinoin.

Isotretinoin virkede skræmmende. Det må jeg sige. Og folk fortæller skrækhistorier. Men ærligt, så tror jeg det er fordi dem der har haft bedre oplevelser med det, ikke fortæller dig noget. Der er nogle ting man skal gøre. Man skal være på p piller. Jeg synes det er åndssvagt, fordi isotretinoin påvirker virkningen af p piller? måske spørg ind til den – selvom det åbenbart er lovgivning, men så er det jo bare en idiot der har siddet og lavet den lovgivning?). Og så skal du have taget blodprøver hver måned, da det er hårdt for leveren.

Bivirkninger. Dem er der jo med alle piller. Jeg var bange for øjenbetændelser, næseblod og tør hud + læber. Det er åbenbart det folk skriver mest om. Men for mig var det faktisk ikke så slemt.

Men mine bivirkninger var: tør hud (jeg bruger dog en olie om aftenen, så har længe ikke haft problemer med det), tørre læber (spørg på apoteket, men de vil muligvis også spørge dig om du har noget til tør hud) og tørt hår og negle. Jeg har samtidig også følt mig mere “sart” ved blodprøverne, af en eller anden grund gjorde det sindssyg ondt, det gør det ikke normalt.

Det skal siges, at det i starten bliver rigtig slemt. Men hvis du tænker over det, så er det jo bare alle de bumser/urenheder der har ligget eller været i huden, der kommer frem. Det er ikke sjovt, men det tager ikke lang tid, så er det flot igen.

Folk reagerer forskelligt. Og jeg tror stadig på, at det kun er folk der har haft rigtig dårlig erfaring med det, der fortæller om deres behandlingsforløb. Mit har været godt. Jeg er glad for at jeg endelig har valget mellem ingen makeup eller makeup. At jeg ikke føler mig tvunget til at tage makeup på, at jeg faktisk har et valg. Makeup er også sjovere nu, hvor man ikke skal dække så meget. Ens foundation klarer for det meste det hele.

Uncategorized

Jeg startede med at få bumser ret tidligt og tror faktisk jeg var den første i min klasse der fik bumser. Jeg tror jeg var omkring… 12 år? Jeg er ikke sikker, men det var i hvert fald tidligt. Jeg blev mobbet med det og det har altid været noget der har gjort mig usikker – hvilket også er derfor jeg begyndte at gå med foundation og concealer rigtig tidligt (selvom jeg ikke vidste noget som helst om det).
Efter flere cremer, endte jeg med at vælge p piller, det var det eneste min læge på det tidspunkt kunne tilbyde mig. Eller også var det 1. valg som behandling for hende, jeg ved det ikke. Men jeg fandt ud af efter mange år, at p pillerne var det der gjorde at jeg tog på (min appetit blev større og jeg var kontant sulten og tænkte ikke over at jeg af den grundt spiste mere).  Men jeg stoppede p pillerne da jeg var ved at slutte gymnasiet, eller også var det lidt tid efter.. The point is: jeg stoppede, fordi bivirkningerne var værre end hvad jeg egentlig fik ud af det. Fordi de hjalp ikke på bumserne. Måske de værste, men ikke nok.
Jeg begyndte igen på noget creme, efter min søster anbefalede mig noget. Hun har også altid haft problemer med bumser. Jeg vidste derfor lidt, hvor det hele ville ende, da hun i sidste ende måtte vælge isotretinoin.

Isotretinoin virkede skræmmende. Det må jeg sige. Og folk fortæller skrækhistorier. Men ærligt, så tror jeg det er fordi dem der har haft bedre oplevelser med det, ikke fortæller dig noget. Der er nogle ting man skal gøre. Man skal være på p piller. Jeg synes det er åndssvagt, fordi isotretinoin påvirker virkningen af p piller? måske spørg ind til den – selvom det åbenbart er lovgivning, men så er det jo bare en idiot der har siddet og lavet den lovgivning?). Og så skal du have taget blodprøver hver måned, da det er hårdt for leveren.

Bivirkninger. Dem er der jo med alle piller. Jeg var bange for øjenbetændelser, næseblod og tør hud + læber. Det er åbenbart det folk skriver mest om. Men for mig var det faktisk ikke så slemt.

Men mine bivirkninger var: tør hud (jeg bruger dog en olie om aftenen, så har længe ikke haft problemer med det), tørre læber (spørg på apoteket, men de vil muligvis også spørge dig om du har noget til tør hud) og tørt hår og negle. Jeg har samtidig også følt mig mere “sart” ved blodprøverne, af en eller anden grund gjorde det sindssyg ondt, det gør det ikke normalt.

Det skal siges, at det i starten bliver rigtig slemt. Men hvis du tænker over det, så er det jo bare alle de bumser/urenheder der har ligget eller været i huden, der kommer frem. Det er ikke sjovt, men det tager ikke lang tid, så er det flot igen.

Folk reagerer forskelligt. Og jeg tror stadig på, at det kun er folk der har haft rigtig dårlig erfaring med det, der fortæller om deres behandlingsforløb. Mit har været godt. Jeg er glad for at jeg endelig har valget mellem ingen makeup eller makeup. At jeg ikke føler mig tvunget til at tage makeup på, at jeg faktisk har et valg. Makeup er også sjovere nu, hvor man ikke skal dække så meget. Ens foundation klarer for det meste det hele.