What I’ve Been Loving This Month – #10

OPI – Christmas Gone Plaid Nail Polish
Vi er startet lidt tidligt på julen i år, men det er vel sådan hvert år. Den her har jeg haft nogle år faktisk, men først nu har jeg taget den frem, fordi jeg har prøvet at finde den perfekte grønne neglelak. Jeg er ikke stor fan af at have farver på, så hvis jeg skal have en eller anden farve på, så skal den være dyb nok til at man egentlig bare tænker at jeg har sort på neglene. Den her er ikke så dyb så den bare ser sort ud, men det er en lækker grøn farve. Stor fan! Tror desværre ikke man kan få den længere, da det har været en del af en collection, men der må være mange “hunter green” farver derude, ved i hvert fald at der er en permanent fra Zoya.

Essence – Ever Shine Top Coat
Jeg har i lang tid været rigtig glad for min Essie Gel Setter top coat, men synes den er lidt dyr for hvad der er. Jeg har tidligere haft en god gel top coat fra Essence, men den har de åbenbart ikke længere, men så fandt jeg den her og den er næsten bedre. Tørrer super hurtigt og det eneste jeg har oplevet er at spidserne bliver slidt af først, men ingen “chipping”, og så har den maks kostet mig 25 kr. Selvom der kun er halvdelen af hvad der er i en Essie neglelak, så er det noget jeg helt klart skal ud og have nogle flasker af, inden de også fjerner den fra hylderne.

Avène – Cleanance Cleansing Gel
Jeg har haft den her før og det er det eneste der virker på min nu åbenbart sarte hud. Den er sæbefri, meget mild, men fjerner makeup utrolig effektivt. Jeg må nok bare indse at jeg skal have problemer med akne mange år frem, og det her hjælper lidt og tager det værste.

Avène – Cleanance Hydra Soothing Cream
For en der egentlig har fedtet hud, så oplever jeg stadig at min hud bliver ekstremt tør nogle gange, og der bruger jeg den her. Den tager det med det samme, uden at lægge alt for tungt på huden, som nok ville gøre mine problemer med bumser værre. Den er også god til hvis man er i medicinsk behandling for akne. Det var ikke selv den jeg brugte, men den har samme konsistens og virkning og er egentlig bare billigere.

Avène – Cleanance Expert Spot Treatment Cream
Jeg har brugt den her før og den hjælper igen på min akne. Jeg oplever stadig små bumser, men intet i forhold til de bumser jeg fik i den periode, hvor jeg desværre holdt op med at bruge den.

Essence – Luminous Matte Bronzer – #Darker Skin
Jaja, den er købt som en til dem med mørkere hudtone og jeg er jo mega bleg. Men den til de lyse hudtoner var alt for lys? Og den her har bare en perfekt tone, og den er virkelig mat, så forstår ikke navnet. Der er måske liiidt shimmer i midten, men tror næsten mere det er overspray. Den er meget pigmenteret, men når man vænner sig til det, så er det super nemt at påføre. Har tidligere brugt Rimmel bronzer, men det er faktisk begyndt at blive ret dyrt, så eftersom jeg har brug for at spare, så valgte jeg Essence og jeg er blevet virkelig glad for deres produkter.

Maybelline – The Colossal Big Shot Mascara
Jeg har hørt så meget om den her, men fordi jeg ikke ligefrem har manglet mascara, så er det altså først her i oktober at jeg endelig får prøvet den og jeg elsker den! Den giver volume, men på en meget naturlig måde og man kan sagtens have flere lag på, uden at det bliver noget rod. Og så holder den rigtig godt. Det eneste er dog at jeg synes den hurtigt tørrer ud, men det kan måske være en dud jeg har fået? Den er god alligevel, og har generelt ikke store forventninger til “drugstore” mascara, men jeg er positivt overrasket.

Continue Reading

Efter aknebehandling…

Jeg har tidligere på bloggen snakket lidt om, at jeg for nogle år siden har været i behandling for akne. Nok en meget kendt behandling med et a-vitamin-lignende middel, eller isotretinoin, som det også hedder. Jeg var rigtig glad for endelig at få behandling, selvom den var skrap, og det krævede meget kontrol, som indebar blodprøver hver måned, for at tjekke kolesteroltallet (og man blev tvunget til p-piller, som jeg dog snød mig udenom, da jeg nægter at tage det). Jeg har altid haft meget fedtet hud, og det har jeg egentlig også stadig, men der er sket noget med min hud efter jeg har fået den behandling. Det kan man vel næsten også kun forvente. Men det gør at jeg skal være meget forsigtig med, hvilke produkter jeg bruger til min hud. Mens jeg var i behandlingen brugte jeg produkter fra Avene Cleanance serien (om det så er Cleanance Expert eller Cleanance Hydra), sammen med en Khiels Midnight Recovery, og det tog den tørre hud i ansigtet. For en der aldrig har haft tør hud, er det nu lidt svært for mig at finde hudpleje. Jeg har af en eller anden grund både fedtet og tør hud. Hvad jeg egentlig tænker der er sket er, at min hud bare er blevet sart, og nu har jeg fundet ud af, at både sæbefri, men også parfumefri hudpleje nok er vejen frem. Min hud reagerer kraftigt på alle andre produkter end Avene og heldigt for mig er det ikke det dyreste hudpleje. Jeg skriver det her, fordi jeg i starten roste behandlingen rigtig meget, så jeg vil bare gøre opmærksom på, hvad the aftermath af behandlingen også kan være – jeg anbefaler den dog stadig.

Continue Reading