MÅNEDENS GOODIEBOX – JULI

Jeg valgte for nogle måneder siden, at jeg gerne ville prøve Goodiebox igen. Jeg stoppede for omkring 2 år siden, fordi jeg ikke synes jeg fik produkter, som jeg kunne bruge til noget. Jeg er stadig meget i tvivl, da jeg har fået 4x nu, og jeg synes stadig ikke rigtig at jeg er tilfreds. Selvom jeg sagtens kan se, hvordan mange ville få noget ud af denne juli box, så er det bare ikke noget jeg bruger særlig meget længere. Hvis bare man kunne få en box, kun med hud- og hårplejeprodukter, så ville jeg være glad. Måske jeg en dag skulle bytte min månedlige forkølelse fra Goodiebox ud med dem fra LookFantastic? Selvom jeg måske kommer til at savne det smarte ved deres æsker, som jeg lige nu bruger til opbevaring af alt det makeup jeg ikke bruger, men ikke kan få mig selv til at smide væk.

I denne box vil jeg komme til at bruge “Protective Conditioner” fra Naobay (man har tidligere fået en håndcreme fra samme mærke, som jeg faktisk stadig bruger). Mit hår har brug for meget fugt og jeg tænker at dette produkt er værd at prøve af. Derudover er ingredienserne nok også godt for mit ret krusede hår. Neglelakken blev jeg desværre skuffet over, da den er alt for lys for mig. Jeg tror ikke rigtig pastelfarver passer til mig, og måske faktisk heller ikke orange, så jeg fik den hurtigt af, og fik en meget mørkere lak på. Kan godt se hvordan den kan fungere for solbrun hud, men det er ikke noget jeg har i år, desværre. Masken kunne være sjov at prøve, men er ikke sådan kæmpestor fan af sheetmasks.

Det bedste ved denne box må jeg så næsten være øjenskyggepaletten fra LARITZY, som jeg stadig lidt også kan se som en blush og highlighter palette, fordi der er nogle lidt rosa farver i, og eftersom den er så stor, så ville man sagtens kunne få pigment på en lidt større børste. Derudover er der god pigmentering, så selv de lyse highlight farver, ville kunne bruges i ansigtet også, dog med en lidt lettere hånd.

Continue Reading

Garnier Respons Maple Remedy Hair Care

Det er omkring denne tid på året at jeg fuldstændig opgiver mit hår og ender med at gå til frisør. Det begynder at bliver mere kruset, fordi der begynder at være mere fugt i luften udenfor, og jeg har ikke før kunne finde noget der hjalp. Jeg vil så sige, at jeg ca én gang om måneden bruger Olaplex no. 3 og det har altså også hjulpet en del, men det er kun sammen med Ganiers Respons Maple Remedy serie, at der faktisk er sket en forskel. Styler det stadig som jeg plejer med mousse eller curl creme, men det er først når jeg bruger disse produkter, at min hår faktisk ser sundt ud og kan holde krøllerne fint i længere tid. 

Continue Reading