Olaplex – does it work?

Der har været så meget snak om Olaplex, og hvor godt det skulle være for håret. Har ikke selv undersøgt meget om det for at være ærlig, men når man har set en masse før/efter resultater, så kan man ikke andet end at være utrolig nysgerrig (eller er det bare mig?). Jeg har krøller, men ekstremt kruset hår. Når jeg er hos frisør, får jeg altid en “luksus-kur”, som også skulle være noget fugtgivende. Måske det endda er noget der minder om Olaplex, fordi det er samme følelse mit hår får. Men jeg købte det altså endelig, så dyrt er det jo ikke. Jeg var først ikke særlig imponeret over resultatet, men jeg tror faktisk det gør noget for håret. Det føles blødt, mit hår har ikke brug for særlig meget produkt for at holde krøllerne og jeg synes faktisk selv de holder længere. Men 100 ml forsvinder jo ret hurtigt. Det er det eneste minus. Jeg har brugt det 2 gang og jeg er allerede halvvejs. Jeg har nu også meget langt hår, men stadig.. Tror ikke jeg kommer til at købe det igen. Sådan en flaske forsvinder jo på én måned 😳

Continue Reading

A GOOD DAY

Alt den nervøsitet jeg havde i kroppen omkring mit online skoleforløb er helt væk. Jeg har simpelthen været så nervøs hele weekenden for, hvordan det ville fungere, men det går faktisk rigtig godt – vores lærer har det med at snakke meget i starten om hans eget liv, men kommer ret hurtigt frem til emnet for dagen. Det er ikke nødvendigt at man læser lektier, da der er sat tid af til på dagene, men jeg læser altid, mere fordi jeg gerne vil være forberedt til gruppearbejdet, og det er også et emne der interesserer mig meget, så det jo fint. Ellers går dagene stille og roligt, savner faktisk lidt mit arbejde, og mine gamle rutiner, alt er lidt vendt op og ned, og jeg bliver nok meget hurtig træt af hele tiden at være hjemme. Men de her dage har været super, solen skinner, jeg føler at jeg er rigtig godt med i skoleforløbet og så.. jeg ved ikke, jeg er bare glad for livet lige nu. Og så gør Magic Man’s album “Before The Waves” mig i super godt humør! *haha* 🎶 Jeg har min motivation til at blogge lidt tilbage, og det er måske meget godt. Det er jo ikke fordi jeg ikke har tid, jeg har bare ikke følt at der var noget at skrive om. Men jeg har her i går bestilt en koreansk BB cream og concealer, som jeg gerne vil lave et review af. Jeg har fedtet hud, og synes ikke at der er mange der tester produkter til fedtet hud, så det kunne være lidt sjovt at prøve. Noget jeg dog er 100% sikker på allerede nu er, at jeg nok bliver nødt til at gøre den lysere, men det skal jeg næsten med alle foundations.

I slutningen af denne måned vil der også komme en “faves and fails”, selvom jeg jo går meget med de samme makeupprodukter, så har jeg faktisk fundet nogle gode produkter til mit hår, som jeg gerne vil dele med jer – de er faktisk grunden til at mit hår kan se så krøllet ud lige nu. Jeg skal dog snart klippes, jeg synes lidt det er blevet for langt, tungt og besværligt? Mange gange ender jeg med at sætte det op, men jeg ved ikke, går lidt frem og tilbage hele tiden. Men det er jo bare hår ikk? Og det kan jo sagtens blive langt igen?

Continue Reading

Quick Everyday Makeup // Bronzed Glow

skaermbillede-2016-10-21-kl-16-39-08

Jeg har meget travlt til hverdag og det bliver mange gange ikke til den helt særlige makeup. Jeg skal nå at gøre mig helt klar på 23-25 minutter om morgenen 😱, og det er ikke altid muligt, så jeg er faktisk begyndt at tage en mascara med mig på arbejde og lidt opgive at få mit hår til at se pænt ud. Det er egentlig også ligegyldigt hvordan det ser ud, det er jo ikke det der betyder noget, og mine kollegaer er jo ligelade med hvordan jeg ser ud. I starten gjorde jeg noget ud af øjenskygge, men langsomt er det her altså blevet mit look. Bronzed glow agtigt, hvor jeg altså har valgt at fokusere lidt mere på bryn (kan ikke gå ud af døren uden at have gjort noget ved dem) og hud end mine øjne, hvor jeg bare putter lidt mat brun i globelinjen og så inner corner highlight og mascara – bum. Mange gange tager jeg ikke engang highlighter på kindbenene, da jeg er blevet rigtig glad for det matte look (siger jeg et par uger efter jeg købt 35OS paletten – hovsa). Jeg har lidt planer om at købe Solstice paletten fra Sleek når jeg er i England næste måned, men hvis jeg glemmer det er det også OK, fordi det er ikke shopping jeg er der for 😊.

Continue Reading

Products I Regret Buying // March 2016

Ingen kan lide at være negative, men jeg har i lang tid haft lyst til at dele mine meninger om nogle produkter, som bare ikke fungerer for mig. Det kan være at jeg ikke har den rigtige hud tone eller hudtype, eller at jeg måske bruger dem forkert (her tænker jeg på hårmoussen).
Skærmbillede 2016-03-14 kl. 14.48.47 MAC ‘Soft and Gentle’
Jeg lavede endda et indlæg med den. Men jeg må indrømme at jeg ikke er vildt imponeret over den. Jeg kommer nok til at bruge den som øjenskygge. Den giver ikke det highlight jeg ønsker. Og jeg gider ikke at bruge Fix+ eller lign. for at få det til at fungere. Jeg har en highlighter fra Gerard Cosmetics som jeg hellere vil bruge. Eller en øjenskygge fra Yves Rocher, som jeg for det meste bruger som highlight. Jeg kan nok bedre lide at det giver et “sheen” og at det ikke bare er glimmer. Jeg har af den grund også været meget glad for flydende highlightere som “Girl Meets Pearl” fra Benefit Cosmetics.

Peel-off masker
Jeg har prøvet en del. Jeg har aldrig rigtig haft problemer med det før, men da min fedtede hud begyndte at jeg komme tilbage efter en omgang aknebehandling, så begyndte jeg også at få hudorme. Og jeg prøvede først en, som en youtuber altid bruger og tænkte at den måtte være god, men det er den slet ikke, den gjorde det bare værre. Jeg prøvede derefter nogen jeg købte i Matas, og de gjorde ingenting. Jeg fik senere en peel-off maske fra Plaisir (Matas), og det gjorde heller ikke noget. Jeg har fundet andet hudpleje der har så har hjulpet lidt, men synes stadig det er så klamt at have hudorme, og søger desperat efter noget der kan fjerne det helt..

Chloé See By Chloé EdP
Jeg føler mig lidt dum her. Fordi jeg købte en gaveæske, men bad om at dufte til den først selvfølgelig. Og det fik jeg også lov til. Jeg kunne godt lide den, ellers havde jeg jo ikke købt den. Men når jeg fik den på, og den reagerer med min hud, så er den slet ikke rar. Den holdt endda længe, så skulle lugte til det længe. Mange kan lide den, men heldigvis er vi forskellige, den var bare ikke noget for mig alligevel, og nu har jeg næsten en hel flaske af den.

John Frieda Frizz Ease Curl Reviver Mousse
Jeg har et stykke tid brugt Frizz Ease Shampoo + Balsam og det har fungeret fint. Jeg har i mellemtiden fundet andet der giver, men det brugte jeg meget i starten, og det gjorde i hvert fald ikke mit hår værre. Men da Matas for ikke så lang tid siden havde tilbud på John Frieda ting, så tænkte jeg at jeg ville prøve hans Mousse i stedet for Matas’ egen. Det fungerede bare slet ikke, det var umuligt at fordele i håret og det gjorde mit hår utrolig fedtet og tungt.

Continue Reading