Mit liv

Nu er jeg snart færdig med HGS forløbet på Niels Brock, og jeg må sgu indrømme at jeg kommer til at savne det lidt. Måske ikke alt det rod der har været. Vi har mange gange haft rod med hensyn til undervisere. Men alt i alt har jeg været rigtig glad for at gå der, og jeg er faktisk rigtig stolt over, at jeg ikke har været totalt asocial, som jeg i hvert fald var, da jeg fik på gymnasiet. Meget er dog også sket de sidste 3 år, og jeg har lært utrolig meget om mig selv og oplevet lidt mere.

Jeg husker tydeligt at jeg har så bange den første da. Stod udenfor og skrev til en veninde og panikkede. Jeg blev ved med at fortælle mig selv, at det var jo bare 10 uger, ikk? Det kunne jeg jo godt klare?? Var nervøs for om jeg kunne finde der hvor man skulle salmes, om hvordan klassen ville være osv. Men allerede da jeg kom ind, blev jeg beroliget. Der stod en med et skilt, der fortalt hvor man skulle hen, og ellers gik de første dage faktisk nemt.

Jeg har været glad for undervisningen også. Jeg troede dog at jeg ville synes mest om afsætning, men endte faktisk med at elsker erhvervsøkonomi, og det er nok fordi jeg egentlig også elskede matematik i gymnasiet. Og selve undervisningsformen med projektfremlæggelser hver uge har ikke været slemt, og det har alt sammen været forberedelse til eksamen, hvilket jo er skide smart. Jeg er dog stadig nervøs (kryds fingre, hehe!). Jeg har dog glædet mig til at kunne være hjemme igen, fordi jeg stadig mener at jeg har nogle problemer, som jeg skal have mere tid til at fokusere på. Men nu har jeg det der skal til for at jeg kan søge elevplads, hvilket gør mig lidt mere rolig over fremtiden.

Lige nu vil jeg faktisk gerne fokusere på blogging, fordi det er noget jeg virkelig har savnet. Og jeg tror der er nogle fede muligheder i min fremtid. 10 uger kan ændre meget. Og troede ikke på dem, da de sagde at de ville gå hurtigt. Men det er de sgu.

Bøger, Mit liv

Skærmbillede 2015-12-03 kl. 20.49.29.png
Everything Everything af Nicola Yoon

Der har været lidt stille her på bloggen. Det føler jeg i hvert fald, og jeg mærker nok i virkeligheden mere end i gør. Eksamenstiden er begyndt, og jeg er næsten færdige med de skriftlige “eksamener” (standpunktsprøver). Disse skriftlige prøver har været med hjælpemidler, men har stadig brugt rigtig meget til på at læse, fordi jeg ikke bare kan sidde og lave ingenting og få dårlig samvittighed over ikke at klare opgaven. Hvis jeg nu går hen og får en dårlig karakter, så ved jeg, at jeg har gjort alt hvad jeg kunne, og så ville jeg være stolt af mig selv. Afsætning var svært, IT var nemt og frygter ikke rigtig erhvervsøkonomi i morgen, da det jo er med hjælpemidler. Jeg er mere nervøs for det det at vi har trukket EØ til rigtig eksamen. Dén er jeg bange for. Men jeg har jo så haft mere tid, så tænkte jeg ville låne en bog. Den her havde jeg faktisk helt glemt at jeg havde “bestilt” på biblioteket, men tænkte at jeg måtte hente den og er selvfølgelig allerede gået igang (se billede). Jeg elsker den måde den er skrevet på. Men er også rigtig nem at læse, men sådan nogle bøger går jeg tit efter. For at være ærlig minder den lidt om Lola og naboens søn, her er hovedpersonen bare i en lidt anden situation, men ja.. Den er god, også selvom jeg kun har læst små 50 sider, så er jeg glad for at jeg gik igang. Håber at være færdig med den hurtigt, så jeg kan nå mine 5 bøger for i år (ja, selvom jeg har ‘gået hjemme’ 3 måneder, har jeg ikke engang kunne læse 5 bøger).