Makeup Favoritter ∙ Januar 2018

Så er første måned af året gået, og det har godt nok været en travl måned. Som jeg har skrevet om før, så er jeg flyttet i egen lejlighed og jeg er nu også faldet rimelig godt på plads. Jeg mangler ikke møbler, kun små ting her og der, som jeg rigtig gerne vil ændre. Jeg er ved at vænne mig til, at der altså ikke er råd til særlig meget spas, men jeg har det egentlig også ret fint med det. Jeg har nok også brugt alt for mange penge på noget jeg egentlig ikke havde brug for og måske ikke har fået brugt særlig meget. I slutningen af sidste år købte jeg nogle ting fra Colourpop og jeg er desværre blevet rigtig glad for dem. Blandt andet deres concealere, som jeg virkelig overvejer at lave en ny ordre for at få flere af, for de er satme gode, selvom de “oxidizes” (bliver lidt mørkere), men det er så her at jeg er blevet rigtig gode venner med min Foundation Mixer i hvid fra NYX, som jo for en bleg tøs som mig er en makeup stable, jeg kan IKKE leve uden det. Jeg er stadig vild med Maybelline Fit Me concealeren (til dage hvor min hud er lidt mere tør) og så har jeg endeligt besluttet at jeg ikke gider at give mange penge for mascara, når Essence laver nogle fantastiske produkter til “næsten ingen penge”. Altså, man får dem jo næsten smidt i nakken og de er sgu gode til at lave mascara! Jeg har efter mange uger overvejelse været ude og købe et øjenbrynsprodukt fra E.l.f. Lock on Liner & Brow Cream i light brown. Jeg har i nogle måneder været rigtig glad for mørke bryn og det er jeg også stadig, men jeg er blevet lidt for bleg til at jeg synes det ser fedt ud med den minimale makeup jeg ellers har på. Til at påføre det bruger jeg en øjenbrynsbørste fra Colourpop, og den er lille og præcis til mine umulige bryn.

Continue Reading

What I’ve Been Loving This Month // #11

Maybelline Better Skin Concealer – fair
Man kan ikke engang få den herhjemme mere, og jeg ved ikke hvorfor, men jeg fandt en “gammel” tube frem og har forelsket mig i den igen. Jeg er desværre nødt til at gøre den lidt lysere, men den holder så fint alligevel og holder huden mat, men naturlig også. Min favorit sidste måned var Maybelline’s Fit Me concealer, og den er egentlig også god, men med min fedtede hud blev det lidt for meget.

Maybelline Paradise Extatic Mascara
Jeg tror at det var en mascara jeg først skrev at jeg var utilfreds med, og den skal også have et par lag, hvilket kan være irriterende, men den giver naturlige øjenvipper, som jeg har elsker for tiden, fordi jeg er meget naturligt med min makeup for tiden.

H&M Neglelak i Witching Hour
Jeg har egentlig fundet en dupe til den grønne neglelak jeg nævnte sidste måned. Da jeg så den på nettet havde jeg regnet med at den var lidt mere blå-grøn, men den minder faktisk rigtig meget om den fra OPI, og det er måske egentlig ret godt, fordi den fra OPI var vist limited edition i en julekollektion. Jeg går altid efter super mørke neglelakker, som nok langt væk fra ser lidt sort ud, men i virkeligheden er noget andet.

Essence Single Eyeshadow i “04 Brownie’licious” 
Jeg har længe været i lidt “panic-mode”, fordi jeg har ramt bunden på min øjenskygge til brynene – og jeg har ikke før fundet en der har rette tone og er mørk nok til mine bryn (ja, har rødt hår, men en ret dyb rød, så synes godt jeg kan tillade mig at have mørke bryn, og det er jo mit fjæs!). Jeg var lige ved at tro at jeg skulle ud og købe en hel palette mere eller ud og swatche i MAC og hos Urban Decay (jeg havde endda allerede købt noget til bryn hos Colourpop, som dog ikke er kommet frem til mig endnu), men jeg har faktisk fundet den rigtige farve et helt uventet sted – i Bilka! Og så til 13 kr.! Jeg er lykkelig (der skal åbenbart ikke meget til).

Seriemarathon – Sex and The City
Jeg har haft en uge fri her i november, som jo var rigtig lækkert (selvom det tog en her uge at nå alle de opgaver der var kommet), men hvad bruger man så tiden på? Serier! Jeg har jo egentlig Netflix, men jeg er kørt lidt død i det for at være ærlig og så er det de eneste to serier jeg har alle sæsoner af. Selvom jeg næsten er ret sikker på at SATC bliver en “julekalender” i år, så er jeg gået igang med den alligevel. Jeg ser alligevel heller ikke særlig meget fjernsyn, så jeg har ikke engang styr på, hvad der er af julekalender i år.

indlægget indeholde affiliate links

Continue Reading

Maj Favoritter

Hver gang jeg skulle igang igen, efter min lange pauser, så siger jeg altid at det skal være et “mine favoritter” indlæg, men nu kommer det altså! Det er dem jeg i denne måned er gået tilbage til at bruge, fordi jeg bare ved det fungerer. Det er meget få favoritter, da jeg ikke har brugt noget nyt makeup eller hudpleje, som jeg kan sige mere om. Jeg tester dog for tiden den nye Hydra Genius fra L’Oréal, som sagtens kunne ende i næste måneds favoritter!

Jeg har længe ønsket at have lidt lettere makeup på, nogle måneder har jeg haft cc eller bb creams på, og det er ikke fordi de har gjort det super slemt mht til min fedtede hud, men.. tror ikke den type produkter er lavet til fedtet hud og det må man bare acceptere. Men jeg er gået tilbage til en foundation igen, fordi jeg bare ved at den holder hver evig eneste gang, og det er Max Factor 3 in 1 foundation. Sammen med min Maybelline Fit Me concealer er det bare en perfect base! Jeg har også været super glad for GOSH Boombastic Swirl mascara, den er meget sort og nem at bygge op og giver vipperne volume, uden at det hele klumper sammen.

Maj måned har bare været rigtig god. Min søster blev gift og jeg fik lov til at tage billeder af hende og hendes mand (min svoger, den skal jeg lige vænne mig til at sige), og jeg var så nervøs dagene før, men det gik helt fint og lige nu er jeg bare lykkelig over at de har valgt mig til den opgave – at få mulighed for at fange de små øjeblikke, det er guld værd. Jeg fik også lov til at være brudepige, og jeg er så glad for at jeg måtte være en del af hendes store dag og komme helt tæt på ❤️

Continue Reading

March Favorites 2016

marchFør er min marts “favorit” min nye elevplads. Jeg starter den 1. september, og jeg er så stolt af mig selv, for jeg vil selv sige at jeg har fundet et skide godt sted, de er simpelthen så søde! Nu skal jeg nok “bare” finde et arbejde, indtil jeg skal starte hos dem 🙂

Men jeg har jo selvfølgelig også andre favoritter denne måned. Jeg kan ikke rigtig huske at jeg har gjort særlig meget ud af makeuppen denne måned, og jeg har mange dage brugt concealer som “foundation”, fordi min hud faktisk har haft det rigtig godt her i marts. Jeg gør stadig min kat von d concealer lysere med manic panic hvid foundation, og den har fungeret godt, da den dækker godt. Jeg fandt denne måned et nyt produkt til mine øjenbryn, nemlig en øjenbrynsblyant fra ABH, mit første produkt fra mærket og jeg er ikke skuffet – hverken med farven eller kvalitet, produktet er perfekt. Jeg har før sagt at jeg har været skuffet over the balm mary loumanizer, men det er faktisk den jeg har brugt mest denne måned. Jeg fandt en ny parfume, som jeg længe har sukket efter, black opium fra ysl, og den holder længe, hvilket jeg er glad for når jeg har brugt så mange penge på den. Af læbeprodukter har jeg kun brugt mine mac læbestifter i ‘honeylove‘ og ‘yash‘, begge matte. Af hudpleje har jeg været glad for micellar water fra karmameju, som vi fik i denne måneds goodiebox (og lille hint; det er den jeg har stemt på), fordi den både fungerer til øjne og resten af ansigtet, hvilket er noget jeg har ledt efter i micellar water produkter. Jeg har også en fugtighedscreme fra manuka doctor’s apiclear linje, som er med bigift, der skulle være god til uren hud, som jeg har været glad for. Måske er det derfor min hud har været god denne måned, men kan ikke sige det med sikkerhed endnu.

Jeg har været rigtig glad i marts. Den seneste uge har jeg specielt været glad. Jeg går stadig og jubler. Og så har jeg jo haft fødselsdag her i lørdags, men den blev fejret dagen før fredag med brunch og lækker aftensmad.

Continue Reading

Montly Favorites // November 2015

IMG_2059, kopi 2
November Favoritter

Så er det blevet tid til månedsfavoritter. Eller. Det her er min første gang! Men denne gang har jeg faktisk nogle, da jeg har gået med makeup igen. Det første stykke tid nød jeg nemlig at jeg kunne gå ‘uden’ makeup 🙂

Jeg går som sagt med makeup igen, men jeg har ikke brug for særlig meget mere end concealer og mascara og så lidt contour og highlight, for at give ansigtet lidt form! Jeg har brug den her øjenskygge i Pêche fra Yves Rocher til min highlight. Den er virkelig perfekt til det. Det ser så naturligt ud. Det er min favorit til inner corner highlight også, fordi den er så tæt på min egen hudfarve, så den giver en fin glød. Og som i kan se er den brugt meget!

Jeg har elsker nogle forskellige concealere denne måned:

  • Urban Decay Naked Skin (minder meget om pro longwear, bare lidt nemmere at blende)
  • Mac Pro Longwear (den er lidt mere.. tør? Svær at blende, men holder længe!)
  • Mac Studio Finish (cremet og fjerner hurtigt de mørke rander under øjnene)

Til de flydende concealer bruger jeg Real Techniques setting brush. Til mine øjenbryn har jeg brugt Mac Veluxe Brow Liner sammen med ELF Eyebrow Treat & Tame.

Og så til den jeg egentlig har brugt mest: Makeup Revolution Ultra Contour Palette. Købte den i Manchester og kunne jo sagtens have købt mere af det mærke, men var lidt på jagt efter en contour palette, da jeg på det tidspunkt ikke kunne få den fra ELF. Den er så god! Bruger den gule til under øjenene, blander de to highlight farver, og så bruger jeg den midterste til contour. Jeg har som sagt forelsker mig i mærket, og efter Anne-Mette skrev om en palette med helt matte øjenskygger, har jeg ville prøve mere fra det mærke. Endte med at bestille mest læbeprodukter, nogle liquid lipsticks og så selvfølgelig highlight og en pigment.

Continue Reading