Makeup Favoritter ∙ Januar 2018

Så er første måned af året gået, og det har godt nok været en travl måned. Som jeg har skrevet om før, så er jeg flyttet i egen lejlighed og jeg er nu også faldet rimelig godt på plads. Jeg mangler ikke møbler, kun små ting her og der, som jeg rigtig gerne vil ændre. Jeg er ved at vænne mig til, at der altså ikke er råd til særlig meget spas, men jeg har det egentlig også ret fint med det. Jeg har nok også brugt alt for mange penge på noget jeg egentlig ikke havde brug for og måske ikke har fået brugt særlig meget. I slutningen af sidste år købte jeg nogle ting fra Colourpop og jeg er desværre blevet rigtig glad for dem. Blandt andet deres concealere, som jeg virkelig overvejer at lave en ny ordre for at få flere af, for de er satme gode, selvom de “oxidizes” (bliver lidt mørkere), men det er så her at jeg er blevet rigtig gode venner med min Foundation Mixer i hvid fra NYX, som jo for en bleg tøs som mig er en makeup stable, jeg kan IKKE leve uden det. Jeg er stadig vild med Maybelline Fit Me concealeren (til dage hvor min hud er lidt mere tør) og så har jeg endeligt besluttet at jeg ikke gider at give mange penge for mascara, når Essence laver nogle fantastiske produkter til “næsten ingen penge”. Altså, man får dem jo næsten smidt i nakken og de er sgu gode til at lave mascara! Jeg har efter mange uger overvejelse været ude og købe et øjenbrynsprodukt fra E.l.f. Lock on Liner & Brow Cream i light brown. Jeg har i nogle måneder været rigtig glad for mørke bryn og det er jeg også stadig, men jeg er blevet lidt for bleg til at jeg synes det ser fedt ud med den minimale makeup jeg ellers har på. Til at påføre det bruger jeg en øjenbrynsbørste fra Colourpop, og den er lille og præcis til mine umulige bryn.

Continue Reading

“Sunset Halo” – #MOTD

Jeg følte mig lidt modig i dag. Jeg bruger tit min 35O palette fra Morphe til mine øjenbryn, men jeg kigger altid på den røde øjenskygge og tænker at man kunne lave et helt vildt flot halo eye. Det her er ikke helt det, men synes det ville være helt vildt sjovt at lege lidt med de varme toner. Der er ikke så meget andet at sige, jeg er bare ret stolt af det og vil gerne dele det med jer. Jeg har for nylig bestilt noget fra Colourpop, så når jeg modtager dem, vil jeg komme til at prøve noget lignende, bare med grønne farver (fordi jeg føler mig lidt modig åbenbart).

Continue Reading

Urban Decay er på LookFantastic!

Lipstick // Foundation // Mascara // Concealer // Highlighter

Jeg har samlet nogle af mine favoritter fra Urban Decay, nu hvor jeg har fået beskeden om at de er kommet på LookFantastic – og endda til fantastiske priser! Hvis du ønsker at købe noget, kan jeg endda også give en rabatkoden LF15, som lige nu giver dig 15% rabat (indtil 29. oktober d.å.). Hvis du ikke ønsker at bruge denne rabat, har LookFantastic også en lækker gave til dig, hvis du køber for et bestemt beløb. Jeg skal i hvert fald have bestilt noget hjem, ny læbestift og en øjenskygge jeg længe har kigget på kunne da godt ved et uheld falde ned i kurven og blive klikket hjem 🙈 

Indlægget indeholder affiliate links

Continue Reading

Maj Favoritter

Hver gang jeg skulle igang igen, efter min lange pauser, så siger jeg altid at det skal være et “mine favoritter” indlæg, men nu kommer det altså! Det er dem jeg i denne måned er gået tilbage til at bruge, fordi jeg bare ved det fungerer. Det er meget få favoritter, da jeg ikke har brugt noget nyt makeup eller hudpleje, som jeg kan sige mere om. Jeg tester dog for tiden den nye Hydra Genius fra L’Oréal, som sagtens kunne ende i næste måneds favoritter!

Jeg har længe ønsket at have lidt lettere makeup på, nogle måneder har jeg haft cc eller bb creams på, og det er ikke fordi de har gjort det super slemt mht til min fedtede hud, men.. tror ikke den type produkter er lavet til fedtet hud og det må man bare acceptere. Men jeg er gået tilbage til en foundation igen, fordi jeg bare ved at den holder hver evig eneste gang, og det er Max Factor 3 in 1 foundation. Sammen med min Maybelline Fit Me concealer er det bare en perfect base! Jeg har også været super glad for GOSH Boombastic Swirl mascara, den er meget sort og nem at bygge op og giver vipperne volume, uden at det hele klumper sammen.

Maj måned har bare været rigtig god. Min søster blev gift og jeg fik lov til at tage billeder af hende og hendes mand (min svoger, den skal jeg lige vænne mig til at sige), og jeg var så nervøs dagene før, men det gik helt fint og lige nu er jeg bare lykkelig over at de har valgt mig til den opgave – at få mulighed for at fange de små øjeblikke, det er guld værd. Jeg fik også lov til at være brudepige, og jeg er så glad for at jeg måtte være en del af hendes store dag og komme helt tæt på ❤️

Continue Reading

Quick Everyday Makeup // Bronzed Glow

skaermbillede-2016-10-21-kl-16-39-08

Jeg har meget travlt til hverdag og det bliver mange gange ikke til den helt særlige makeup. Jeg skal nå at gøre mig helt klar på 23-25 minutter om morgenen 😱, og det er ikke altid muligt, så jeg er faktisk begyndt at tage en mascara med mig på arbejde og lidt opgive at få mit hår til at se pænt ud. Det er egentlig også ligegyldigt hvordan det ser ud, det er jo ikke det der betyder noget, og mine kollegaer er jo ligelade med hvordan jeg ser ud. I starten gjorde jeg noget ud af øjenskygge, men langsomt er det her altså blevet mit look. Bronzed glow agtigt, hvor jeg altså har valgt at fokusere lidt mere på bryn (kan ikke gå ud af døren uden at have gjort noget ved dem) og hud end mine øjne, hvor jeg bare putter lidt mat brun i globelinjen og så inner corner highlight og mascara – bum. Mange gange tager jeg ikke engang highlighter på kindbenene, da jeg er blevet rigtig glad for det matte look (siger jeg et par uger efter jeg købt 35OS paletten – hovsa). Jeg har lidt planer om at købe Solstice paletten fra Sleek når jeg er i England næste måned, men hvis jeg glemmer det er det også OK, fordi det er ikke shopping jeg er der for 😊.

Continue Reading