MÅNEDENS GOODIEBOX – JULI

Jeg valgte for nogle måneder siden, at jeg gerne ville prøve Goodiebox igen. Jeg stoppede for omkring 2 år siden, fordi jeg ikke synes jeg fik produkter, som jeg kunne bruge til noget. Jeg er stadig meget i tvivl, da jeg har fået 4x nu, og jeg synes stadig ikke rigtig at jeg er tilfreds. Selvom jeg sagtens kan se, hvordan mange ville få noget ud af denne juli box, så er det bare ikke noget jeg bruger særlig meget længere. Hvis bare man kunne få en box, kun med hud- og hårplejeprodukter, så ville jeg være glad. Måske jeg en dag skulle bytte min månedlige forkølelse fra Goodiebox ud med dem fra LookFantastic? Selvom jeg måske kommer til at savne det smarte ved deres æsker, som jeg lige nu bruger til opbevaring af alt det makeup jeg ikke bruger, men ikke kan få mig selv til at smide væk.

I denne box vil jeg komme til at bruge “Protective Conditioner” fra Naobay (man har tidligere fået en håndcreme fra samme mærke, som jeg faktisk stadig bruger). Mit hår har brug for meget fugt og jeg tænker at dette produkt er værd at prøve af. Derudover er ingredienserne nok også godt for mit ret krusede hår. Neglelakken blev jeg desværre skuffet over, da den er alt for lys for mig. Jeg tror ikke rigtig pastelfarver passer til mig, og måske faktisk heller ikke orange, så jeg fik den hurtigt af, og fik en meget mørkere lak på. Kan godt se hvordan den kan fungere for solbrun hud, men det er ikke noget jeg har i år, desværre. Masken kunne være sjov at prøve, men er ikke sådan kæmpestor fan af sheetmasks.

Det bedste ved denne box må jeg så næsten være øjenskyggepaletten fra LARITZY, som jeg stadig lidt også kan se som en blush og highlighter palette, fordi der er nogle lidt rosa farver i, og eftersom den er så stor, så ville man sagtens kunne få pigment på en lidt større børste. Derudover er der god pigmentering, så selv de lyse highlight farver, ville kunne bruges i ansigtet også, dog med en lidt lettere hånd.

Continue Reading

OPI Infinite Shine Nail Polish Review!

Jeg har haft et neglelak sæt på OPI stående i et stykke tid. Jeg købte det på Oslobåden, og har egentlig bare ventet på at min negle kunne blive lange igen, så jeg kunne prøve det her!

Det der er specielt (og lidt irriterende) ved OPI’s Infinite Shine system er, at man køber en æske med base coat + top coat, og så vælger du selv farven.

Da vi købte det var der ikke det store udvalg, og da det egentlig var min mor der ville prøve det, blev det en af de farver hun ville kunne finde på at gå med, når hun går med neglelak. Den hedder ‘No Stopping Me Now’ (elsker virkelig deres navne!), og er… PANG in-your-face rød farve. Normalt er rød ikke mig, men kan faktisk godt lide den..

Men hvad jeg så ikke bryder mig så meget om, er at den faktisk ikke ser særlig pæn ud og egentlig ikke særlig hurtig om at tørre. Jeg ved ikke om det er mine dårlige evner til neglelak, men der er nogle mærker i her til morgen. Ikke så tydelige som de plejer at være, men stadig er det noget der ødelægger “the shine”. Det er ikke noget jeg vil gå med flere dage. Holdbarheden er lidt bedre end normalt, men ikke noget vildt.

Vil hellere bruge normal neglelak og en god topcoat. Har faktisk fundet en fra Kiko der er god, men det er ikke noget vi kan få så nemt herhjemme, så jeg må ud og lege detektiv 🙂

God weekend allesammen! <3

Continue Reading

Depend O2 Nail Polish | #Bloggertræf

Mere neglelak fra vores lækre goodiebag fra bloggertræf – denne gang fra DependDSC00851

Og det er altså lang tid siden jeg har brugt Depend neglelak, men det var det mærke jeg først havde kendskab til da jeg begyndte at bruge neglelakker (husker at jeg først var helt vild med tanken om sort neglelak og det var UMULIGT at få andre steder). Der er dog sket meget siden jeg første gang prøvede mærket. 

Men jeg må sige at jeg stadig er lidt utilfreds med holdbarheden. Dog er de blevet meget mere pigmenteret. Det overraskede i hvert fald mig, hvor lidt neglelak jeg skulle bruge. Og da jeg ikke har prøvet lakker fra dem i mange år, ved jeg ikke om det er sådan for alle deres. Men ellers en fin lak. Det der nu er lidt sepcielt med O2 er at der skulle komme mere “luft” til neglen, eller at den kunne ånde mere/bedre, hvis man kan sige det sådan..

DSC00850

Og det havde jeg godt nok brug for. Jeg kan dog ikke sige at det hjælper – endnu – men det gav lidt bedre samvittighed, når jeg nu IGEN skulle putte neglelak på, efter næsten et halvt år, hvor jeg ikke har haft en eneste neglelakfri dag. UPS!

sponsoreret indlæg

Continue Reading

Bloggertræf 2015

Bloggertræf i Odense, 31. oktober 2015
Bloggertræf i Odense, 31. oktober 2015

Siden der sidst var blevet holdt bloggertræf har jeg haft lyst til også at deltage. Det eneste problem jeg har haft er, at jeg ikke rigtig har haft en blog. Det har jeg så startet igen i år, fordi jeg simpelthen savner det så meget. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg gerne ville deltage, også selvom det gjorde mig skide bange og angsten og stressen har sat sine spor på mit helbred, men jeg fortryder ikke at jeg tog afsted! Alle var simpelthen så søde og nemme at snakke med og Anne-Mette og Jeanette havde gjort det så godt!

Vi var først ude og spise, som i kan se her på billedet, blev det på Jensens Bøfhus. Al nervøsiteten forsvandt samtidig med sulten, og så var vi klar til at gå lidt rundt i byen. Jeg må indrømme at det nok har været lidt besværligt at få så mange mennesker rundt i de butikker vi nåede at komme forbi (Magasin, Søstrene Grene, Arnold Busck, Normal og The Body Shop) – sidstnævnte fik jeg måske købt lidt i, men de havde deres juleserier fremme og Anne-Mette og jeg var helt vilde med duften ‘Glazed Apple‘, hvor jeg fik købt body butter og håndcreme (og så en coconut edt spray, fordi jeg har ikke nok dufte i forvejen ;)). Jeg fik faktisk også købt noget i Søstrene Grene, men det var på stationen mens jeg ventede på mit tog 🙂

12142142_1506490612983615_2000745971_n

Vi blev færre og færre mennesker i løbet af dagen desværre, men det gjorde det også lidt nemmere at få snakket og finde et sted, hvor vi sluttede dagen. Vi havde næsten alle lyst til noget varmt, men da vi kom ind endte det med at alle købte kolde drikke. Jeg formåede at vælte den goodiebag vi havde fået tidligere, fordi jeg er så klodset, men da jeg kom hjem og fik kigget på alle de lækre ting, var intet heldigvis gået i stykker! Glæder mig til at vise jer alle de ting vi fik – jeg har endda allerede prøvet alle lakker (jep!) og er allerede positivt overrasket over By K. lakkerne. 🙂

Alt i alt en fantastisk dag (med gode minder) og hvis der bliver holdt Bloggertræf igen, så skal jeg med! Det var så rart er være blandt mennesker der vidste hvad det var at blogge og det gav mig endnu mere lyst til at blogge, også selvom jeg egentlig ikke har tid til det med skolen, men når man ser hvordan alle andre får det til at fungere, så bliver det nok ikke noget jeg stopper med!

Continue Reading