What I’ve Been Loving This Month – #10

OPI – Christmas Gone Plaid Nail Polish
Vi er startet lidt tidligt på julen i år, men det er vel sådan hvert år. Den her har jeg haft nogle år faktisk, men først nu har jeg taget den frem, fordi jeg har prøvet at finde den perfekte grønne neglelak. Jeg er ikke stor fan af at have farver på, så hvis jeg skal have en eller anden farve på, så skal den være dyb nok til at man egentlig bare tænker at jeg har sort på neglene. Den her er ikke så dyb så den bare ser sort ud, men det er en lækker grøn farve. Stor fan! Tror desværre ikke man kan få den længere, da det har været en del af en collection, men der må være mange “hunter green” farver derude, ved i hvert fald at der er en permanent fra Zoya.

Essence – Ever Shine Top Coat
Jeg har i lang tid været rigtig glad for min Essie Gel Setter top coat, men synes den er lidt dyr for hvad der er. Jeg har tidligere haft en god gel top coat fra Essence, men den har de åbenbart ikke længere, men så fandt jeg den her og den er næsten bedre. Tørrer super hurtigt og det eneste jeg har oplevet er at spidserne bliver slidt af først, men ingen “chipping”, og så har den maks kostet mig 25 kr. Selvom der kun er halvdelen af hvad der er i en Essie neglelak, så er det noget jeg helt klart skal ud og have nogle flasker af, inden de også fjerner den fra hylderne.

Avène – Cleanance Cleansing Gel
Jeg har haft den her før og det er det eneste der virker på min nu åbenbart sarte hud. Den er sæbefri, meget mild, men fjerner makeup utrolig effektivt. Jeg må nok bare indse at jeg skal have problemer med akne mange år frem, og det her hjælper lidt og tager det værste.

Avène – Cleanance Hydra Soothing Cream
For en der egentlig har fedtet hud, så oplever jeg stadig at min hud bliver ekstremt tør nogle gange, og der bruger jeg den her. Den tager det med det samme, uden at lægge alt for tungt på huden, som nok ville gøre mine problemer med bumser værre. Den er også god til hvis man er i medicinsk behandling for akne. Det var ikke selv den jeg brugte, men den har samme konsistens og virkning og er egentlig bare billigere.

Avène – Cleanance Expert Spot Treatment Cream
Jeg har brugt den her før og den hjælper igen på min akne. Jeg oplever stadig små bumser, men intet i forhold til de bumser jeg fik i den periode, hvor jeg desværre holdt op med at bruge den.

Essence – Luminous Matte Bronzer – #Darker Skin
Jaja, den er købt som en til dem med mørkere hudtone og jeg er jo mega bleg. Men den til de lyse hudtoner var alt for lys? Og den her har bare en perfekt tone, og den er virkelig mat, så forstår ikke navnet. Der er måske liiidt shimmer i midten, men tror næsten mere det er overspray. Den er meget pigmenteret, men når man vænner sig til det, så er det super nemt at påføre. Har tidligere brugt Rimmel bronzer, men det er faktisk begyndt at blive ret dyrt, så eftersom jeg har brug for at spare, så valgte jeg Essence og jeg er blevet virkelig glad for deres produkter.

Maybelline – The Colossal Big Shot Mascara
Jeg har hørt så meget om den her, men fordi jeg ikke ligefrem har manglet mascara, så er det altså først her i oktober at jeg endelig får prøvet den og jeg elsker den! Den giver volume, men på en meget naturlig måde og man kan sagtens have flere lag på, uden at det bliver noget rod. Og så holder den rigtig godt. Det eneste er dog at jeg synes den hurtigt tørrer ud, men det kan måske være en dud jeg har fået? Den er god alligevel, og har generelt ikke store forventninger til “drugstore” mascara, men jeg er positivt overrasket.

Continue Reading

Haul // September 2017

Hvad er chancen for at man løber tør for alle de vigtige makeup og hudpleje produkter? Heldigvis har Matas 3x point, så selvom jeg ikke havde penge til alt, så slog jeg til, og med nogle andre tilbud de også havde, så kunne jeg lige så godt prøve nogle nye produkter (som Maybelline Matte + Poreless pudder). Jeg er jo blevet så glad for Plaisirs nye serie “Young Skin“, men er først nu løbet tør for min rensegel, så tænkte at jeg ville prøve deres renseskum. Jeg bruger normalt sæbefri produkter til at rense min hud, så er spændt på at se hvordan min hud reagerer. Men vigtigst af alt, skulle jeg også have flere af min favorit concealer, Maybelline Fit Me concealer. Jeg var også lige forbi Bilka, hvor jeg købte nogle ting fra Essence. De har en vildt god top coat, som desværre ikke var der i dag, men tror at resten er lige så godt, så jeg tog en ‘quick dry’ top coat. Jeg mangler også en bronzer og selvom jeg elsker min nuværende, så ville jeg gerne se om den fra Essence var lige så god, fordi så er der penge at spare, og med et liv på budget, så er det fantastisk at kunne købe ‘drugstore’ produkter, som stadig er lige så gode som alt andet.

indlægget indeholder affiliate links

Continue Reading

August Favoritter + et fail

Typisk blogger/youtuber agtigt at sige “hvor blev august dog af, måneden er gået så hurtigt!“, men det synes jeg faktisk den er. Og samtidig har der været nogle uger der bare er gået super langsomt! Men så er det snart efterår, lækkert!! Jeg har selvfølgelig stadig nogle favoritter denne måned. Jeg bruger ikke så meget foundation længere, og de produkter jeg viser er nogle af dem der har været med til at gøre det muligt. Jeg er lidt på en “no buy” for tiden, da jeg nok snart skal flytte, så har brugt meget af det jeg allerede havde (og elsker) i forvejen.

⇢ Favoritter 

Plaisir ♠︎ All Gone Micellar
Jeg har brugt det her siden der blev lanceret. Jeg har også prøvet nogle af de andre produkter i serien, men den her holder jeg lidt fast i – har været igennem 2-3 flasker allerede, fordi den er så god til at fjerne makeup, selv noget lidt vandfast makeup. Min hud er bare super glad for den. Jeg har fedtet, men lidt sart hud, og den her er meget mild, men også effektiv. Perfekt, og helt sikkert et produkt jeg kommer til at købe igen.

Plaisir ♠︎ Fix It T-Zone Serum
Selvom jeg faktisk bruger et andet middel mod bumser, så hjælper den her rigtig meget med hudorme, og jeg vil næsten sige at de fjerner de værste og holder resten under kontrol. Jeg er nok ret uheldig, og slipper nok ikke af med akne foreløbig, men bare jeg kan holde det under kontrol, så er jeg tilfreds, og lige siden jeg startede med at bruge denne og micellar fra samme serie, så har min hud ikke haft større “breakouts”.

Yves Saint Laurent ♠︎ The Shock Mascara
Jeg købte den her mascara ret kort tid efter den lancerede i Danmark – heldigvis var der et godt tilbud på makeup den dag, fordi jeg ville aldrig nogensinde selv give over 200 kr. for en mascara, men den er altså bare pisse fucking god. Så er det sagt. Selvom jeg ved at der nu er kommet en vandfast, så er den her stadig utrolig holdbar og SÅÅÅ svær at få af (og her er det så at micellar water fra Plaisir gør mirakler, forstår ikke hvordan, men det virker). I starten var den alt for våd stadig, så lod den ligge et par måneder og nu er den perfekt. Mine vipper får volume, men bliver slet ikke klumpet.

L´oréal ♠︎ Brow Artist Plumper #medium brown
Gammel favorit, men har tidligere brugt den i blonde, men for tiden tegner jeg mine bryn ret mørkt op og elsker det look, så måtte finde en frem i medium brown og for en der ikke rigtig har nogle bryn (og dem der er, er meget lyse), så får den det til at se ud som om jeg har mere fylde i brynene end jeg egentlig har og det er jo altid godt.

Maybelline ♠︎ Fit Me Concealer #15 + Collection ♠︎ Lasting Perfection Concealer #1
Siden jeg ikke har brugt foundation i denne måned (faktisk bare fordi jeg har været doven om morgenen og ikke ville bruge meget tid på makeup), så har jeg brugt concealer, og jeg har brugt disse to, alt efter hvilken dækkeevne jeg har ønsket. Concealeren fra Collection dækker lidt mere end den fra Maybelline, men de er begge gode til at dække den mørke rande under øjenene og rødme i huden.

⇢ Fail 

Smashbox ♠︎ Studio Skin Concealer
Jeg har ikke meget positivt at sige om den her.. Altså, den dækker godt, men den oxiderede sindssyg meget og rigtig hurtigt, så hvad der i starten var næsten en for lys concealer til min hud, blev orange. Virkelig. Orange. 😐

 

Continue Reading

the Ordinary.

Alle prøver det, eller snakker om det.. så jeg blev nødt til at se hvad det var. Og når det ikke er særlig dyrt, så kan det vel ikke gå galt? Jeg valgte den der hedder “Hyaluronic Acid 2% + B5“, fordi jeg har været rigtig glad for L’oréal’s nye Hydra Genius serie (dog ikke særlig glad for at der 3 varianter, men de alle sammen ligner hinanden, som gjorde at jeg fik valgt en til tør hud), som er med hyaluronsyre, som skulle være rigtig god til at give fugt.

Selvom jeg har fedtet hud, så er det vigtigt at jeg stadig giver min hud fugt, og jeg har ikke engang noget imod at bruge olie til huden, det synes jeg ikke gør min hud mere fedtet. Men det kan man jo ikke særlig godt bruge under makeuppen. Jeg synes dette produkt fra The Ordinary er okay, og jeg havde håbet at det var noget kan kunne bruge alene, men det er jo et “hydration support serum“, så produktet er beregnet til at bruge sammen med ens egen dag- eller natcreme. Desværre bruger jeg lige nu bruger produkter til akne, som desværre udtørrer min hud en del, så selvom jeg bruger denne sammen med min egen creme, så giver den desværre ikke fugt nok, så jeg ved ikke hvor fantastisk den ville være til tør hud. Til fedtet/kombineret hud, tænker jeg at den kunne være god som primer under makeup.
Hvis jeg skulle prøve noget fra the Ordinary igen, så ville det være den de har med zink, som skulle være rigtig godt til akne. Eller måske den med salicylsyre, som også skulle være rigtig god til bumser/uren hud. De har rigtig mange forskellige produkter, det er desværre ikke noget man  kan få alle steder, men jeg købte hos Asos og så har Beautybay vist også.

Continue Reading

Plaisir // Young Skin

Jeg bliver nødt til at fortælle jer om denne nye serie fra Plaisir, fordi jeg er sikker på at det er den der har reddet min hud. Jeg har ikke haft særlig mange akne-lignende bumser, siden jeg startede med at bruge deres All Gone Micellar Water og jeg er derfor også ret sikker på, at resten af deres serie er super god! Jeg har selv kombineret og måske lidt sart hud også. Deres micellar vand udtørrer ikke huden og den efterlader heller ikke huden rød, men fjerne ALT makeup, uden at skulle gnide særlig meget. Jeg er imponeret!

Den er også super prisvenlig, og det er jo bare et stort plus. Lige nu har de endda tilbud på det, og jeg synes helt klart at det er værd at prøve, hvis du har lidt sart og “ung” hud. Jeg har i dag selv været ude også og købe dagscreme og serum (find hele serien her). Jeg tror ikke de som sådan markedsfører det som noget til fedtet hud eller tilbøjelig til at få akne, men jeg kan så sige, at det hjælper rigtig godt på dette (selvom jeg ikke helt er sikker på, hvor mange der egentlig læser med her).

Parfume-fri, forkælende pleje med skånsomme og aktive ingredienser, der holder din hud naturligt sund og frisk. Personligt synes jeg ikke at det skal være nødvendigt at bruge mange penge på hudpleje og måske er der endelig kommet et produkt, der dækker alle mine behov. Og jeg synes det er værd at prøve i hvert fald! 

Continue Reading